Bedre sent end aldrig. Haven er skrumpet gevaldigt i år, så jeg har ikke rigtigt syntes, at der var så meget at skrive om, men så fik jeg alligevel lyst til at huske lidt fra sæsonen. Man kan nemlig have overraskende meget i to pallerammer.

Haven består i år af to højbede på 80×120 cm i byhaven på Sundholm. Fordelen ved det er, at man skal luge meget lidt og ikke bekymre sig om ukrudt i hækken, der kravler ind til naboen og den slags. Og så kan man som sagt have overraskende mange planter. 

Det startede ellers meget tilforladeligt: 

Powerplante 


Græskar er nogle imponerende planter. I starten af juni plantede jeg fire planter i håbet om, at de ville overtage haven og give ukrudtet seriøs konkurrence, men junikulden var hård ved dem. De blev ved med at være bitte små, og jeg havde faktisk næsten mistet håbet, men varmen i august fik endelig gang i én af planterne.


Der var tre græskar på den – to små og ét stort, som dog stadig var ret lille. Men jeg skal love for, at det kan gå stærkt. Den 27. august så det sådan ud:

 Den 6. september så det allerede sådan ud:

 Den 15. september sådan:

 Og d. 23. september begyndte det virkelig at ligne noget:

  
Sorten hedder Cinderella’s Carriage. Og det kan man jo godt forstå.

De andre små ansatte græskar blev aldrig til noget. Jeg ved egentlig ikke, om man skal fjerne nogle af dem, eller om planten godt kan modne alle sammen. Men dræbersneglene afgjorde den sag. De åd alle de andre græskar, mens de endnu var små.

Den 4. oktober høstede jeg:

 Det blev til en stor gang suppe, tre store glas syltede græskar og en hel masse mos i fryseren. Det skal afgjort prøves igen. Fantastisk plante. Bønnerne som stod i bedet er forresten sorten Blauhilde. Meget smukke, lilla blomster og mørke bælge, som er nemme at finde.

Haven blomstrer

Selvom haven er komplet tilgroet, er der fine hjørner. Zinnia/frøkenhat “Raspberry Sorbet” fra Renee’s Garden. Vild farve.

 Morgenfruer og nogle meget fine, orange valmuer: California Poppies.

 Jeg såede også nogle fra en pose med flere farver, men de orange er finest. De lyser.

 Og i den farverige afdeling har vi haft en rigtig god bærhøst i år. Bær er virkelig et hit i haven. Minimum arbejde med ret stort udbytte. Særligt ribs. Vi høstede to kilo fra én busk.

 Af solbærbusken og stikkelsbærbusken høstede vi et kilo fra hver. Og bær er så dyre at købe i butikkerne. Jeg kan godt se, at frugt er mere rentabelt at dyrke end grøntsager. Der er mindre arbejde i det og større udbytte, som der også står i min nye favorithavebog:

 Den kan anbefales.

Det vilde look

Jeg var i haven i dag. For første gang i tre uger. Og for første gang siden baby blev født. Det var vildt. Så vildt, at der ikke er andet at gøre end glæde sig over frodigheden:-)

Find en hestebønne:

 Blodkløver og honningurt har fuldstændig overtaget haven – til humlebiernes store fornøjelse. Og de er jo smukke, meeen… også voldsomt store. Jeg havde sået dem i min iver efter at skabe bunddække. Men det er nok et eksempel på bunddække sået for tidligt, så det overhaler de egentlige afgrøder.


Det her er vores krydderurtebed. Jo, der står faktisk både en velvoksen løvstikke og peberrod m.m.

 Her er bedet med de to græskarplanter.

Men ehm… spinaten, som jeg havde tænkt skulle agere bunddække, indtil græskarrene kom ordentlig i gang, var gået i stok. (Ja, så høje bliver de altså). Da jeg hev nogle af dem op, kom begge græskar til syne og frøkenhat og tallerkensmækker, som jeg også havde sået som bunddække. Græskarrene levede! Begge to. Om end de har det noget hårdt i kulden. Men ærterne havde det godt. Juhu! Jeg har nok sået 80 ærter, og der er kommet ca 20 op, men de ser da ud til at blive til noget.

 Faktisk var der kun én tomat og én squashplante, som var døde. Den anden squash havde klaret den. Og nu ligner den ikke én, der giver op.

Og vi høstede de første nye kartofler og spiste dem til aften.

Alt det man ikke når

Alt det man ikke når, når man er gravid. Det bliver nok et tema fremover. At jeg slet, slet, slet ikke når at luge eller passe så meget have, som jeg gerne ville, fordi der kommer en baby. Jeg havde helt klart forestillet mig, at jeg ville få lavet mere i haven, når jeg gik på barsel, og inden babyen kom. Men dels har jeg været helt vildt forkølet i nærmest tre uger, og dels får jeg ondt i lænden efter 10 minutter, så pt ser haven sådan ud. Mega højt græs  og mælkebøtter over det hele. Øj, hvor skal jeg tage mig sammen for at være i zen med det. I baggrunden står en solbærbusk, som har fået flis omkring sig, så forhåbentlig bliver den ikke helt kvalt.

Jeg havde termin for 9 dage siden, så jeg var nødt til at plante squash, græskar og tomater ud alt for tidligt (24. maj). Og så har det oven i købet været en ekstraordinær kold maj. Græskarrene fik fiberdug over sig. Jeg tog den af i dag. Her er det “Cinderella’s Carriage”, et fransk heirloomgræskar fra Renee’s Garden. Frøene købte jeg i USA i efteråret.


Den har nogle mærkelig skjolder på bladene, men jeg håber den overlever. Den har i det mindste en blomst. Værre ser det ud for Butternutsquashen.


Gad vide, hvordan de klarer livet uden fiberdug? Min strategi har været at plante nogle meget konkurrencedygtige planter, der kan holde ukrudtet i skak, når jeg nu ikke selv kan i år, men det kræver lissom, at de overlever. Ud fra samme devise har jeg sat en squash i hver sit højbed. Men se, hvor hårde de sidste to uger har været for dem:



Well, den ene har da stadig et blad. Tomaterne har klaret det lidt bedre, om end de er meget små. Jeg fik forspiret dem i noget alt for kompakt, leret jord, så de var små og visne, da de kom ud, og det taget i betragtning, ser de faktisk ok ud. Fire styks har jeg plantet. Det rækker forhåbentlig til sommerens forbrug.

Jeg har også plantet to artiskokker. Den ene har dræbersneglene været i gang med, så den er hullet, men den anden har det fint.

Og så til det, der har det godt: løgene. Jeg havde ikke løg sidste år, men det er da et hit. Skalotteløgene står så fint – de laver sjove klynger. Altså mange løg for hvert løg, jeg satte.

Rødbederne – dem der er kommet op og ikke blevet spist – begynder også at ligne noget. Bulls Blood hedder de. Flot farve.

Kartoflerne står også virkelig flot. De har nok godt kunne lide al den regn i maj.

Noget af det, jeg håber på, vi får mere ud af i år, er bærbuskene. Særligt stikkelsbærrene. De står allerede med mange bær.

Hvis de ellers kan få lys og luft for græsset. Ja, det er stikkelsbærbusken, der er inde bagved. Zen, zen, zen…

Nå, men fordelen ved ikke at luge, er, at der også dukker fine, selvsåede blomster op midt i den ikke eksisterende hæk. Er det en akeleje?

Og nå ja, den skravlede bronzefennikel fra sidste år dukkede også overraskende nok op i år.

Vi får se, hvornår jeg igen kommer i haven, og hvad der lever til den tid.

 

Det pibler op

Nu begynder der at komme fart på det grønne. Forglemmigej springer ud over alt i haven.

Frugttræerne springer ud (jeg kan godt nok ikke huske, hvad der er hvad).

Aspargesene er dukket op.

Og en lille bitte portion kom i risottoen i går.

Et par kartofler har også stukket toppen op. Gad vide, om vi kan få nye kartofler til Sankt Hans? Så er man vist for alvor godkendt som kvalificeret køkkenhavedyrker. Det handler jo om at mindske The Hungry Gap (foråret), og jeg vil sådan set gerne mindske mit indkøbet af supermarkedsgrøntsager og dermed bidrag til plastik i verdenshavene.

Forår, forår, forår

Det er forår! Jeg har været i haven de sidste tre weekender og har utålmodigt gået rundt og syntes, at alting så for vissent ud. Hvorfor sker der ikke noget? Hvornår kommer det op, springer ud, grønnes? Men i dag var det gevinst. Vi høstede de første rabarber, og verden var i farver:-)

For tre uger siden så de bare sådan ud:

De blev luget, og for to uger siden fik de kompost:

Det kunne de tydeligvis godt lide. I dag dækkede de jorden. Al den vækst på bare tre uger.

Jeg har haft kæresten med i haven. Det er MEGET effektivt. Han kan nemlig grave – i modsætning til mig med maven. Sidste weekend lagde vi kartofler i det gamle indianerbed. Måske lidt tidligt, men jeg satsede.

Højbedene er også blevet luget næsten alle sammen, og jeg har sået spinat, rucola, radiser, dild, persille, valmuer og morgenfruer – og lagt skalotteløg. Det er jeg spændt på.

Jeg har fået fingre i en masse gratis flis, så det er lagt på ydersiden af højbedene over mod hækken. Så får den forhåbentlig lidt fred for ukrudt. Og ellers har jeg lagt det omkring bærbuske og frugttræer, så de heller ikke bliver udkonkurreret af det temmelig allestedsnærværende græs.

Midt i græsset fandt jeg pludselig en lille koloni vibeæg. Tænk, at naturen har lavet sådan et design. 

Og de første forglemmigej er sprunget ud:

Prydløgene (mener jeg det er) er også begyndt at vågne:

Og hjemme i vindueskarmen venter tomaterne:

Jeg såede hjulkrone, hør, morgenfruer og anisiop i dag. Så er det bare lige det der med at væbne sig med tålmodighed og vente på, at det kommer op.