Det vilde look

Jeg var i haven i dag. For første gang i tre uger. Og for første gang siden baby blev født. Det var vildt. Så vildt, at der ikke er andet at gøre end glæde sig over frodigheden:-)

Find en hestebønne:

 Blodkløver og honningurt har fuldstændig overtaget haven – til humlebiernes store fornøjelse. Og de er jo smukke, meeen… også voldsomt store. Jeg havde sået dem i min iver efter at skabe bunddække. Men det er nok et eksempel på bunddække sået for tidligt, så det overhaler de egentlige afgrøder.


Det her er vores krydderurtebed. Jo, der står faktisk både en velvoksen løvstikke og peberrod m.m.

 Her er bedet med de to græskarplanter.

Men ehm… spinaten, som jeg havde tænkt skulle agere bunddække, indtil græskarrene kom ordentlig i gang, var gået i stok. (Ja, så høje bliver de altså). Da jeg hev nogle af dem op, kom begge græskar til syne og frøkenhat og tallerkensmækker, som jeg også havde sået som bunddække. Græskarrene levede! Begge to. Om end de har det noget hårdt i kulden. Men ærterne havde det godt. Juhu! Jeg har nok sået 80 ærter, og der er kommet ca 20 op, men de ser da ud til at blive til noget.

 Faktisk var der kun én tomat og én squashplante, som var døde. Den anden squash havde klaret den. Og nu ligner den ikke én, der giver op.

Og vi høstede de første nye kartofler og spiste dem til aften.

Ærter

2014-06-01 14.04.54

Ærterne blev plantet 31. maj. En række med sukkerærter og én med en blanding med almindelige ærter (=2×2 meter). Begge rækker er dobbeltrækker, så de vokser op på begge sider af støttehegnet. De fik fiberdug over, for at beskytte mod duerne. Men…

2014-06-01 17.38.17

28. juni: Sukkerærterne er kommet meget godt op, men af de andre er der kun kommet 5-6 stykker. Duer, mus, snegle, jeg ved ikke, hvad der er sket, men den række salat, jeg plantede i mellem har det rigtig fint.

IMG_1184

5. juli: Jeg har været væk i en uge, og der trænger til at blive luget. Sukkerærterne har det fint, og jeg har plantet et par bønner i de kæmpe huller, de manglende ærter har efterladt. Så er det bare at glæde sig…

IMG_1197

Planter med historie – hos Camilla Plum

Jeg havde været så heldig at få en billet til havedag hos Camilla Plum på Fuglebjerggaard i bededagsferien. Det var en fantastisk dag. To store drivhuse, et væld af planter, jeg aldrig havde hørt om, befriende lidt orden og vældig meget passion. Den dame kan fortælle historier. Og det var vildt spændende var at høre om de gamle arter, hun dyrker, hendes oplevelser med at dyrke dem og deres fordele. For eksempel at man kan have ærter over mange uger i stedet for bare et par dage, som industriens ærter er programmeret til, når høsten skal være effektiv. Næste år skal jeg prøve at have Carrouby de Mausanne-ærter. De skulle få pink blomster og kæmpe bælge.

Og så var der selvfølgelig planteskole, hvor man kunne købe…

IMG_0860

IMG_0862

Og jeg købte:

  • bronzefennikel
  • sukkerrod
  • tomat (Ukranien purple)
  • endnu en tomat (Tchjernij prinz, hårdfør bøftomat)
  • mexikansk estragon (en slags tagetes, som smager af estragon)
  • en tallerkensmækker, som skulle bliver halvanden meter høj
  • og en hel masse frø

IMG_0853

IMG_0865

Bagefter fik vi kaffe og hveder i haven. Hvor der blev klikket igennem med smartphonerne.

IMG_0864

Hun havde også en gris, der lignede noget fra det ydre rum.

IMG_0856

IMG_0859

Som sagt en fantastisk dag. Derhjemme blev tomaterne plantet ved siden af indianerbedet. (En uge senere, ca. 20. maj). Grave et hul, fylde en stor skovlfuld kompost ned i hullet, en masse vand på – så det sejler – og så planten ned. Der er ikke meget læ i haven, så det bliver spændende at se, om de trives.

IMG_0880