Forår, forår, forår

Det er forår! Jeg har været i haven de sidste tre weekender og har utålmodigt gået rundt og syntes, at alting så for vissent ud. Hvorfor sker der ikke noget? Hvornår kommer det op, springer ud, grønnes? Men i dag var det gevinst. Vi høstede de første rabarber, og verden var i farver:-)

For tre uger siden så de bare sådan ud:

De blev luget, og for to uger siden fik de kompost:

Det kunne de tydeligvis godt lide. I dag dækkede de jorden. Al den vækst på bare tre uger.

Jeg har haft kæresten med i haven. Det er MEGET effektivt. Han kan nemlig grave – i modsætning til mig med maven. Sidste weekend lagde vi kartofler i det gamle indianerbed. Måske lidt tidligt, men jeg satsede.

Højbedene er også blevet luget næsten alle sammen, og jeg har sået spinat, rucola, radiser, dild, persille, valmuer og morgenfruer – og lagt skalotteløg. Det er jeg spændt på.

Jeg har fået fingre i en masse gratis flis, så det er lagt på ydersiden af højbedene over mod hækken. Så får den forhåbentlig lidt fred for ukrudt. Og ellers har jeg lagt det omkring bærbuske og frugttræer, så de heller ikke bliver udkonkurreret af det temmelig allestedsnærværende græs.

Midt i græsset fandt jeg pludselig en lille koloni vibeæg. Tænk, at naturen har lavet sådan et design. 

Og de første forglemmigej er sprunget ud:

Prydløgene (mener jeg det er) er også begyndt at vågne:

Og hjemme i vindueskarmen venter tomaterne:

Jeg såede hjulkrone, hør, morgenfruer og anisiop i dag. Så er det bare lige det der med at væbne sig med tålmodighed og vente på, at det kommer op.

 

Det kribler i havefingrene

Det er længere lyst, det er varmere, og jeg har fået nye frø. Det har vækket havefingrene. Trangen har ellers været helt i dvale over vinteren, men nu er den der igen. I weekenden lugede jeg lidt. Rundt om rabarberne og aspargesene. Jeg GLÆDER mig til de kommer op.

IMG_2053

Rabarber titter allerede frem. Jeg kan næsten ikke vente med at spise de første.

IMG_2051(2)

Aspargesbedet efter forsigtig lugning. Det visne har fået lov at ligge og beskytte jorden bare en lille smule.

IMG_2056

Jeg lugede også lidt i et af højbedene, men jorden føltes visse steder stadig for kold og klumpet, så jeg holdt op halvvejs for ikke at ødelægge jordstrukturen. Det advarer Havenyt imod.

Planer for 2015

Jeg har forsøgt at lægge begrænsede planer for sæsonen 2015, der skal nemlig komme en baby omkring 26. maj(!!!) Men jeg er faktisk elendig til at begrænse mig. Noget jeg dog har gjort for at gøre det nemt for mig selv, er at købe mange læggekartofler. Det er sorten “Æggeblomme” fra Camilla Plum. Den skulle være lille, gul og lækker – og modtagelig for samtlige de ting der kan ramme kartofler. Men nu prøver jeg, så må vi se, hvad der sker. Man har jo lov at være heldig. De har ligget til spiring et par uger, og jeg håber at kunne lægge dem i slutningen af påsken.

707

De skal ligge i sidste års indianerbed, som ser sådan ud pt. Det skal liiiige ordnes lidt i weekenden eller starten af påsken.

IMG_2050(2)

Ellers skal jeg have salat, løg, radiser, fennikel, dild og spinat i højbedene. Jeg er også ved at forspire artiskokker, men de er ikke dukket op endnu. Jeg tænkte også, at jeg ville prøve at så hjulkrone og anisiop i krydderurtebedet. Jeg er jo heldigvis tidligere på den i år end sidste år.

747

Jeg har også sået løg og ærteblomster. Løgene fra frø, som jeg såede sidste år i maj, nåede aldrig at blive til noget – eller de blev kun ganske små løg. Så nu prøver jeg at forspire nogle og se, om de kan nå at blive til rigtige løg i løbet af en sæson. Jeg har også købt sætteløg for en sikkerheds skyld.

748

Og så kunne jeg ikke dy mig for at så hestebønner. Men de går jo helt amok, så det skulle jeg nok have ventet med. Jeg er nødt til at prøve at plante dem ud i weekenden, for ellers bliver de alt for store. Deres rødder var på vej ud af potten efter en uge.

IMG_2057(2)

Næste skridt er at forspire tomater og midt i april squash og græskar. (Se, det griber ustyrligt om sig). Nu håber jeg bare, det ikke regner alt for meget de næste par dage, så jeg kan få sået i et af højbedene og gjort klar til kartoflerne i weekenden.

Starten på sæsonen

20. april så jeg haven første gang. Der så den sådan ud:

IMG_0834

IMG_0835

10. maj gik vi i gang. På de tyve dage var alt blevet tre gange så højt. Vi lugede og lugede og lugede i nærmest 3 uger: tidsler, senegræs og en milliard mælkebøtter.

IMG_0847

IMG_0848

22. maj havde vi nogenlunde ryddet den første del af haven, hvor vi skulle plante afgrøder – nogenlunde! Men nede bag i haven havde vi ikke nået noget. (Det var jo bare siddeområdet – og vi sad alligevel ikke ned.) Det havde regnet og været lunt i en uge, og ALT var blevet knæhøjt:

IMG_0918

IMG_0919

IMG_0921

På sin vis fantastisk smukt i al sin frodighed, men det blev altså slået med leen:

IMG_0932

Pånær et stykke med blodkløver. Det var gået i blomst og har nu sikkert selvsået sig selv overalt, men det var for pænt til at slå:

IMG_0923

Vi manglede også krydderurtebedet. Det blev luget med segl og hånd.

Før:

IMG_0928

Efter:

IMG_0972

Det kunne have været fedt at være kommet i gang tidligere, så havde sæsonen været længere, men vi har nu stadig nået at plante rigtig meget.