Freaks of nature eller Indianerbedet VII og smagedag hos Plum

Så er det slået fast! Jeg har Camilla Plums ord for, at majsene opfører sig virkelig underligt. Hun havde ALDRIG hørt om majs med tre kolber ud fra samme sted og med lange, lange arme med kolber ude for enden. (Læs Indianerbed VI). Jeg var til Tomatsmagedag hos hende i dag, og det indebar heldigvis en rundvisning i køkkenhaven. Der så jeg hendes majs, og det var jo et noget andet syn. Værsgo! Og det er altså en næsten to meter høj mand, der står foran dem. De var minimum tre meter høje og havde fine, store, enkelte kolber – i mange farver. Suk!

IMG_1863

Jeg har endnu kun høstet en enkelt kolbe. Det var i sidste weekend (6. september – en mærkedag). Smuk var den, og der var kun ganske få huller i kolben, hvilket betyder, at de i hvert fald har stået passende tæt i firkanten og er blevet bestøvet godt.

IMG_1733

Men nu siger jeg noget, som jeg ikke har lyst til: Den smagte faktisk ikke af særligt meget. Jeg talte også med én af Plums ansatte om majsene. Hendes teori var, at de måske havde fået for lidt gødning og derfor skyndte sig at sætte så mange afkom (små kolber) som muligt, i stedet for enkelte store. Det kunne måske også være derfor, de ikke har så meget smag. Jeg må prøve igen til næste år.

Her er lidt stemningsbilleder fra smagedagen. Simpelthen så frodigt.

IMG_1875

IMG_1876

Tomaten herover hedder Zapotec. Se lige nogle kinder. Og herunder et gammelt dansk køkkengræskar. Åbenbart en sort, der næsten uddøde, men nu bliver frøformeret blandt andet af Plum. Det var nogle ordentlige basser. Og sjove. Jeg er egentlig ikke til græskar, men jeg tror, jeg bliver nødt til at prøve at dyrke nogle, alene fordi de er så vilde at se på. Både planter og frugter.

IMG_1851

Almindelig, overdådig frodighed:

IMG_1849

IMG_1853

Nogen hyggede sig gevaldigt.

IMG_1870

Advertisements

August i haven

Tomathøst

I går spiste jeg en tomatsalat, som er den bedste, jeg nogensinde har spist. Hjemmedyrkede tomater og basilikum. Især tomaterne fra Camilla Plum var lækre. Kødfulde, har jeg lyst til at kalde dem, selvom det lyder forkert om en grøntsag. Men der var virkelig frugtkød på en helt anden måde end de mindre cherrytomater. Og det var lækkert, at der var begge dele. Haven i august er virkelig en belønning. Det er næsten svært at nå at høste og spise det hele.

Majskolberne i indianerbedet begynder også at ligne noget, og de første stangbønner blev plukket i dag.

Majs_Bønner

Kål2

Jeg plantede to rækker (forspirede) kål efter kartoflerne: to spidskål, fire rosenkål og to grønkål. Det er vist ca. tre uger siden, og jeg var lidt bekymret for, om det var for sent, men de vokser overnaturligt stærkt i varmen. En uges tid senere såede jeg en række orientalske bladgrøntsager i mellem dem: Oriental Saladini fra Camilla Plum. Det skulle der være plads til, inden de bliver store. I dag har jeg så luget og undersået det hele med perserkløver, som skal dække jorden og på den måde holde ukrudt væk og jordforbedre på én og samme tid. Det lyder jo smart. Vi får se, om det spirer.

Det hele har stået under fiberdug hele tiden, og bladene er næsten ikke blevet gnavet i, men det er en skam, at man ikke kan gå og kigge på kålenes smukke, grønne nuancer og deres voksagtige, voldsomme blade. Det er virkelig nogle dekorative planter. Egentlig havde jeg besluttet, at jeg ikke gad dyrke kål, fordi de er så udsatte for skadedyr, men jeg blev lokket af at gå og kigge på naboens imponerende kålplanter. I fremtiden vil jeg eksperimentere med at plante dem sammen med camouflageplanter, så de skadedyrene ikke kan finde dem, og menneskene til gengæld kan nyde synet.

Der dukker også mange selvsåede blomster op i haven. Hilsner fra naturen.

Stolte kavalerer:

Stolt kavaler

Mamelukærme: (Den elskede jeg som barn, men den er næsten for meget med sin ublu babylyserød).

Mamelukærme

Solsikke – selvfølgelig:

Solsikke

Jeg læste for øvrigt i dag en god guide til, hvad man kan så nu og høste hen over vinteren.

Tre favoritter blandt havebøger

IMG_1027

I Den nye selvforsynende have af John Seymour har jeg læst en masse om højbede. I følge ham kan man producere fire gange så mange afgrøder, hvis man planter i højbede, fordi rødderne kan vokse ned ad i stedet for ud til siderne, og planterne således kan stå tættere end direkte i jorden. Smart! Især hvis man har en lille have eller måske bare en altan eller terrasse. Han skriver også om jord, jordforbedring, kompost, gødning og sædskifte. Det har jeg virkelig lært meget om i år. Min kæreste spurgte på et tidspunkt: hvad er jord egentlig lavet af? Og det svarer John Seymour på. Og – har jeg nu lært – det er også det, det virkelig kan betale sig at bruge kræfter på. Som titlen siger, handler bogen om, hvordan man bliver selvforsynende (eller så selvforsynende som muligt), så der er fokus på havens cyklus hele året, og hvordan man planter, så man har afgrøder så meget af året som muligt, men Seymour er ikke religiøs. Han anbefaler at tage små skridt, så man kan sagtens bruge ham, hvis man bare har lyst til at dyrke en lille klat jord.

Han skriver også mere leksikalsk om de enkelte planter og plantefamilier. Hvornår de skal plantes, hvordan de skal passes, hvilke sygdomme de kan få, og hvordan de kan behandles. Det er for eksempel i hans bog, jeg har lært, at asparges er en strandplante, og derfor godt kan lide at få tang som gødning. Desuden er bogen fyldt med fine tegninger, ingen fotos, men tegninger. Både smukke tegninger af planter med hele rodsystemet, som er fascinerede at kigge på, og tegninger, der er nemme at følge, af for eksempel teknikken til reolgravning. Og så skriver han dejligt personligt med en klar holdning til mennesker, dyr og miljø. En virkelig god og let forståelig bog, som jeg vil tro, man kan blive ved med at hive ud af reolen og slå op i.

 

IMG_1026

Camillas køkkenhave er også dejlig at bladre i. Det er især en dyrkningsvejledning til de enkelte grøntsager, men fyldt med lækre billeder og skrevet med Camilla Plums meget personlige pen, så der er også masser af holdning til planter og livet undervejs. For eksempel elsker jeg dette citat:

“I vores privilegerede og forkælede del af verden kan man dyrke grøntsager på mange niveauer og af mange grunde: For at få noget at spise, og måske spare penge, for at få noget fornuftigt at tage sig til, fordi grøntsagerne smager uendeligt meget bedre, fordi man får hænderne op af lommen, måske kommer i ret god form, får frisk luft, og det er meget fint og dydigt alt sammen. Men den rigtige grund er en anden.

Man gør det fordi det er dejligt, det er en fysisk såvel som en åndelig beskæftigelse. Vi kommer i kontakt med noget andet i os selv, som kan være svært at sætte navn på, og så lærer vi så uendeligt meget om verden, ikke natur, nødvendigvis, for en have er alt andet end den vilde natur, men om hvordan tingene hænger sammen, både praktisk og spirituelt. Vær venlig ikke at stå af her, tak.

Vi har brug for det, uanset hvor vi bor, det gør os smukkere, sjovere at tale med, klogere på os selv og på verden.” (s. 402)

Det er præcis sådan jeg har det. At luge er som at meditere. Og jeg kan godt lide, at Fru Plum bekender kulør. Så kan man jo være enig eller ej. Have med holdning er det i hvert fald.

 

IMG_1023

Ruth Stout er jeg lige stødt på. Det er en gaaarmmel sag fra 1971, som slet ikke kan købes længere, men kun lånes på biblioteket – eller findes i antikvariatet en eller anden lykkelig dag. Den handler om at dyrke have med jorddækning. På den måde skal man ikke luge (særlig meget, ville jeg nok tilføje) eller vande, men bare skrabe jorddækket til side og plante frø om foråret, og jorddækket holder på jordens fugt. Camilla Plum nævner også teknikken, men siger meget fornuftigt, at der ikke er særlig mange, der benytter den, fordi det simpelthen er svært at skaffe jorddække nok. Det skal immervæk være noget af et lag, for at intet lys trænger ned til ukrudtet. Men det er nu alligevel meget inspirerende at høre Ruth – endnu en stor personlighed – fortælle om haven, der ikke kræver pasning.

Her er en video af hende som lille, gammel, rundrygget dame, der lægger kartofler og taler om livet. Temmelig stærk livskraft. På spørgsmålet om, hvor meget jorddække, der skal bruges, svarer hun myndigt upræcist: “a lot.”

 

Jeg kan forresten også godt lide at læse med på havenyt.dk, Landsforeningen for Praktisk Økologis hjemmeside. Hver uge udgiver de en artikel om “ugen i haven”, så man kan følge med i, hvad der nu kan plantes, hvad der skal høstet og beskæres, hvad man skal være opmærksom på af skadedyr, og hvordan de bekæmpes. Det særligt gode er, at artiklerne er nyskrevne og derfor tager hensyn til, hvordan vejret er. Om det har regnet meget, været koldt, varmt, tørt etc. Så hvor havebøgerne har vejledende plantetidspunkter, tager havenyt hensyn til, hvordan vejret faktisk er og kan sige, at man nu godt kan plantet dit og dat, eller at man hellere skal vente osv.

De har også et forum, hvor man kan få svar på, om ikke alt, så virkelig, virkelig mange spørgsmål: http://www.havenyt.dk/forum/

Planter med historie – hos Camilla Plum

Jeg havde været så heldig at få en billet til havedag hos Camilla Plum på Fuglebjerggaard i bededagsferien. Det var en fantastisk dag. To store drivhuse, et væld af planter, jeg aldrig havde hørt om, befriende lidt orden og vældig meget passion. Den dame kan fortælle historier. Og det var vildt spændende var at høre om de gamle arter, hun dyrker, hendes oplevelser med at dyrke dem og deres fordele. For eksempel at man kan have ærter over mange uger i stedet for bare et par dage, som industriens ærter er programmeret til, når høsten skal være effektiv. Næste år skal jeg prøve at have Carrouby de Mausanne-ærter. De skulle få pink blomster og kæmpe bælge.

Og så var der selvfølgelig planteskole, hvor man kunne købe…

IMG_0860

IMG_0862

Og jeg købte:

  • bronzefennikel
  • sukkerrod
  • tomat (Ukranien purple)
  • endnu en tomat (Tchjernij prinz, hårdfør bøftomat)
  • mexikansk estragon (en slags tagetes, som smager af estragon)
  • en tallerkensmækker, som skulle bliver halvanden meter høj
  • og en hel masse frø

IMG_0853

IMG_0865

Bagefter fik vi kaffe og hveder i haven. Hvor der blev klikket igennem med smartphonerne.

IMG_0864

Hun havde også en gris, der lignede noget fra det ydre rum.

IMG_0856

IMG_0859

Som sagt en fantastisk dag. Derhjemme blev tomaterne plantet ved siden af indianerbedet. (En uge senere, ca. 20. maj). Grave et hul, fylde en stor skovlfuld kompost ned i hullet, en masse vand på – så det sejler – og så planten ned. Der er ikke meget læ i haven, så det bliver spændende at se, om de trives.

IMG_0880