Powerplante 


Græskar er nogle imponerende planter. I starten af juni plantede jeg fire planter i håbet om, at de ville overtage haven og give ukrudtet seriøs konkurrence, men junikulden var hård ved dem. De blev ved med at være bitte små, og jeg havde faktisk næsten mistet håbet, men varmen i august fik endelig gang i én af planterne.


Der var tre græskar på den – to små og ét stort, som dog stadig var ret lille. Men jeg skal love for, at det kan gå stærkt. Den 27. august så det sådan ud:

 Den 6. september så det allerede sådan ud:

 Den 15. september sådan:

 Og d. 23. september begyndte det virkelig at ligne noget:

  
Sorten hedder Cinderella’s Carriage. Og det kan man jo godt forstå.

De andre små ansatte græskar blev aldrig til noget. Jeg ved egentlig ikke, om man skal fjerne nogle af dem, eller om planten godt kan modne alle sammen. Men dræbersneglene afgjorde den sag. De åd alle de andre græskar, mens de endnu var små.

Den 4. oktober høstede jeg:

 Det blev til en stor gang suppe, tre store glas syltede græskar og en hel masse mos i fryseren. Det skal afgjort prøves igen. Fantastisk plante. Bønnerne som stod i bedet er forresten sorten Blauhilde. Meget smukke, lilla blomster og mørke bælge, som er nemme at finde.

Advertisements

Alt det man ikke når

Alt det man ikke når, når man er gravid. Det bliver nok et tema fremover. At jeg slet, slet, slet ikke når at luge eller passe så meget have, som jeg gerne ville, fordi der kommer en baby. Jeg havde helt klart forestillet mig, at jeg ville få lavet mere i haven, når jeg gik på barsel, og inden babyen kom. Men dels har jeg været helt vildt forkølet i nærmest tre uger, og dels får jeg ondt i lænden efter 10 minutter, så pt ser haven sådan ud. Mega højt græs  og mælkebøtter over det hele. Øj, hvor skal jeg tage mig sammen for at være i zen med det. I baggrunden står en solbærbusk, som har fået flis omkring sig, så forhåbentlig bliver den ikke helt kvalt.

Jeg havde termin for 9 dage siden, så jeg var nødt til at plante squash, græskar og tomater ud alt for tidligt (24. maj). Og så har det oven i købet været en ekstraordinær kold maj. Græskarrene fik fiberdug over sig. Jeg tog den af i dag. Her er det “Cinderella’s Carriage”, et fransk heirloomgræskar fra Renee’s Garden. Frøene købte jeg i USA i efteråret.


Den har nogle mærkelig skjolder på bladene, men jeg håber den overlever. Den har i det mindste en blomst. Værre ser det ud for Butternutsquashen.


Gad vide, hvordan de klarer livet uden fiberdug? Min strategi har været at plante nogle meget konkurrencedygtige planter, der kan holde ukrudtet i skak, når jeg nu ikke selv kan i år, men det kræver lissom, at de overlever. Ud fra samme devise har jeg sat en squash i hver sit højbed. Men se, hvor hårde de sidste to uger har været for dem:



Well, den ene har da stadig et blad. Tomaterne har klaret det lidt bedre, om end de er meget små. Jeg fik forspiret dem i noget alt for kompakt, leret jord, så de var små og visne, da de kom ud, og det taget i betragtning, ser de faktisk ok ud. Fire styks har jeg plantet. Det rækker forhåbentlig til sommerens forbrug.

Jeg har også plantet to artiskokker. Den ene har dræbersneglene været i gang med, så den er hullet, men den anden har det fint.

Og så til det, der har det godt: løgene. Jeg havde ikke løg sidste år, men det er da et hit. Skalotteløgene står så fint – de laver sjove klynger. Altså mange løg for hvert løg, jeg satte.

Rødbederne – dem der er kommet op og ikke blevet spist – begynder også at ligne noget. Bulls Blood hedder de. Flot farve.

Kartoflerne står også virkelig flot. De har nok godt kunne lide al den regn i maj.

Noget af det, jeg håber på, vi får mere ud af i år, er bærbuskene. Særligt stikkelsbærrene. De står allerede med mange bær.

Hvis de ellers kan få lys og luft for græsset. Ja, det er stikkelsbærbusken, der er inde bagved. Zen, zen, zen…

Nå, men fordelen ved ikke at luge, er, at der også dukker fine, selvsåede blomster op midt i den ikke eksisterende hæk. Er det en akeleje?

Og nå ja, den skravlede bronzefennikel fra sidste år dukkede også overraskende nok op i år.

Vi får se, hvornår jeg igen kommer i haven, og hvad der lever til den tid.

 

Planter med historie – hos Camilla Plum

Jeg havde været så heldig at få en billet til havedag hos Camilla Plum på Fuglebjerggaard i bededagsferien. Det var en fantastisk dag. To store drivhuse, et væld af planter, jeg aldrig havde hørt om, befriende lidt orden og vældig meget passion. Den dame kan fortælle historier. Og det var vildt spændende var at høre om de gamle arter, hun dyrker, hendes oplevelser med at dyrke dem og deres fordele. For eksempel at man kan have ærter over mange uger i stedet for bare et par dage, som industriens ærter er programmeret til, når høsten skal være effektiv. Næste år skal jeg prøve at have Carrouby de Mausanne-ærter. De skulle få pink blomster og kæmpe bælge.

Og så var der selvfølgelig planteskole, hvor man kunne købe…

IMG_0860

IMG_0862

Og jeg købte:

  • bronzefennikel
  • sukkerrod
  • tomat (Ukranien purple)
  • endnu en tomat (Tchjernij prinz, hårdfør bøftomat)
  • mexikansk estragon (en slags tagetes, som smager af estragon)
  • en tallerkensmækker, som skulle bliver halvanden meter høj
  • og en hel masse frø

IMG_0853

IMG_0865

Bagefter fik vi kaffe og hveder i haven. Hvor der blev klikket igennem med smartphonerne.

IMG_0864

Hun havde også en gris, der lignede noget fra det ydre rum.

IMG_0856

IMG_0859

Som sagt en fantastisk dag. Derhjemme blev tomaterne plantet ved siden af indianerbedet. (En uge senere, ca. 20. maj). Grave et hul, fylde en stor skovlfuld kompost ned i hullet, en masse vand på – så det sejler – og så planten ned. Der er ikke meget læ i haven, så det bliver spændende at se, om de trives.

IMG_0880