Powerplante 


Græskar er nogle imponerende planter. I starten af juni plantede jeg fire planter i håbet om, at de ville overtage haven og give ukrudtet seriøs konkurrence, men junikulden var hård ved dem. De blev ved med at være bitte små, og jeg havde faktisk næsten mistet håbet, men varmen i august fik endelig gang i én af planterne.


Der var tre græskar på den – to små og ét stort, som dog stadig var ret lille. Men jeg skal love for, at det kan gå stærkt. Den 27. august så det sådan ud:

 Den 6. september så det allerede sådan ud:

 Den 15. september sådan:

 Og d. 23. september begyndte det virkelig at ligne noget:

  
Sorten hedder Cinderella’s Carriage. Og det kan man jo godt forstå.

De andre små ansatte græskar blev aldrig til noget. Jeg ved egentlig ikke, om man skal fjerne nogle af dem, eller om planten godt kan modne alle sammen. Men dræbersneglene afgjorde den sag. De åd alle de andre græskar, mens de endnu var små.

Den 4. oktober høstede jeg:

 Det blev til en stor gang suppe, tre store glas syltede græskar og en hel masse mos i fryseren. Det skal afgjort prøves igen. Fantastisk plante. Bønnerne som stod i bedet er forresten sorten Blauhilde. Meget smukke, lilla blomster og mørke bælge, som er nemme at finde.

Advertisements

Det vilde look

Jeg var i haven i dag. For første gang i tre uger. Og for første gang siden baby blev født. Det var vildt. Så vildt, at der ikke er andet at gøre end glæde sig over frodigheden:-)

Find en hestebønne:

 Blodkløver og honningurt har fuldstændig overtaget haven – til humlebiernes store fornøjelse. Og de er jo smukke, meeen… også voldsomt store. Jeg havde sået dem i min iver efter at skabe bunddække. Men det er nok et eksempel på bunddække sået for tidligt, så det overhaler de egentlige afgrøder.


Det her er vores krydderurtebed. Jo, der står faktisk både en velvoksen løvstikke og peberrod m.m.

 Her er bedet med de to græskarplanter.

Men ehm… spinaten, som jeg havde tænkt skulle agere bunddække, indtil græskarrene kom ordentlig i gang, var gået i stok. (Ja, så høje bliver de altså). Da jeg hev nogle af dem op, kom begge græskar til syne og frøkenhat og tallerkensmækker, som jeg også havde sået som bunddække. Græskarrene levede! Begge to. Om end de har det noget hårdt i kulden. Men ærterne havde det godt. Juhu! Jeg har nok sået 80 ærter, og der er kommet ca 20 op, men de ser da ud til at blive til noget.

 Faktisk var der kun én tomat og én squashplante, som var døde. Den anden squash havde klaret den. Og nu ligner den ikke én, der giver op.

Og vi høstede de første nye kartofler og spiste dem til aften.

Alt det man ikke når

Alt det man ikke når, når man er gravid. Det bliver nok et tema fremover. At jeg slet, slet, slet ikke når at luge eller passe så meget have, som jeg gerne ville, fordi der kommer en baby. Jeg havde helt klart forestillet mig, at jeg ville få lavet mere i haven, når jeg gik på barsel, og inden babyen kom. Men dels har jeg været helt vildt forkølet i nærmest tre uger, og dels får jeg ondt i lænden efter 10 minutter, så pt ser haven sådan ud. Mega højt græs  og mælkebøtter over det hele. Øj, hvor skal jeg tage mig sammen for at være i zen med det. I baggrunden står en solbærbusk, som har fået flis omkring sig, så forhåbentlig bliver den ikke helt kvalt.

Jeg havde termin for 9 dage siden, så jeg var nødt til at plante squash, græskar og tomater ud alt for tidligt (24. maj). Og så har det oven i købet været en ekstraordinær kold maj. Græskarrene fik fiberdug over sig. Jeg tog den af i dag. Her er det “Cinderella’s Carriage”, et fransk heirloomgræskar fra Renee’s Garden. Frøene købte jeg i USA i efteråret.


Den har nogle mærkelig skjolder på bladene, men jeg håber den overlever. Den har i det mindste en blomst. Værre ser det ud for Butternutsquashen.


Gad vide, hvordan de klarer livet uden fiberdug? Min strategi har været at plante nogle meget konkurrencedygtige planter, der kan holde ukrudtet i skak, når jeg nu ikke selv kan i år, men det kræver lissom, at de overlever. Ud fra samme devise har jeg sat en squash i hver sit højbed. Men se, hvor hårde de sidste to uger har været for dem:



Well, den ene har da stadig et blad. Tomaterne har klaret det lidt bedre, om end de er meget små. Jeg fik forspiret dem i noget alt for kompakt, leret jord, så de var små og visne, da de kom ud, og det taget i betragtning, ser de faktisk ok ud. Fire styks har jeg plantet. Det rækker forhåbentlig til sommerens forbrug.

Jeg har også plantet to artiskokker. Den ene har dræbersneglene været i gang med, så den er hullet, men den anden har det fint.

Og så til det, der har det godt: løgene. Jeg havde ikke løg sidste år, men det er da et hit. Skalotteløgene står så fint – de laver sjove klynger. Altså mange løg for hvert løg, jeg satte.

Rødbederne – dem der er kommet op og ikke blevet spist – begynder også at ligne noget. Bulls Blood hedder de. Flot farve.

Kartoflerne står også virkelig flot. De har nok godt kunne lide al den regn i maj.

Noget af det, jeg håber på, vi får mere ud af i år, er bærbuskene. Særligt stikkelsbærrene. De står allerede med mange bær.

Hvis de ellers kan få lys og luft for græsset. Ja, det er stikkelsbærbusken, der er inde bagved. Zen, zen, zen…

Nå, men fordelen ved ikke at luge, er, at der også dukker fine, selvsåede blomster op midt i den ikke eksisterende hæk. Er det en akeleje?

Og nå ja, den skravlede bronzefennikel fra sidste år dukkede også overraskende nok op i år.

Vi får se, hvornår jeg igen kommer i haven, og hvad der lever til den tid.

 

Succeser og fiaskoer i 2014

Jeg gik i stå med bloggen i efteråret. Jeg var udenlands hele oktober, og i november fik jeg andre ting at tænke på, men jeg har haft et par indlæg i tankerne, blandt andet en status over min første sæson.

Succeser
Hvad var succeserne? De ubetingede succeser var bønner, ærter, salat, grønkål og blomster. Og jordbær! Men de var der i forvejen – og er flerårige – så de gælder på en måde ikke rigtig. Men de producerede godt nok mange bær med mange lækre jordbærretter til følge. Men ærter, bønner og salat skal jeg klart have igen næste år. Måske grønkål, hvis vi gider spise det. Det er lidt sådan en plante, jeg har dyrket, fordi jeg ved, den er sund (og smuk!), men jeg er ikke så god til at spise den.
En anden virkelig succes var selvfølgelig squashene. Selvom de gik meldug. Næste år skal jeg kun have to squashplanter, men til gengæld et par græskarplanter.

Se hvordan det gik med forsøget med kæmpegræskaret plantet sidst i august. Et lille bitte græskar nåede den at producere. Så kan man lære det. Der er en grund til, at Camilla Plum siger, de har brug for en lang vækstsæson.

Kæmpegræskar

Kæmpegræskaret blev først sået i august, men fordi efteråret var så varmt, havde det altså nået at lave det her lille bitte græskar i november.

Tomaterne var også en succes. De producerede meget, og de smagte godt! Det var bare ærgerligt, at de sprak efter det store regnskyl. Men Rosada-planten var virkelig produktiv. Den havde ellers en krise midt på sæsonen. Jeg havde ikke fået spændt den godt nok op, så stænglen var ved at knække helt nede ved jorden. Katastrofe! Men jeg fik det afværget ved at mulde noget god, næringsrig jord op om stænglen, helt op over knækket (tomater kan lave rødder op langs stilken ligesom kartofler), og det var den altså vild med. Den fik virkelig et skud power og begyndte at producere helt vildt, og det sjove var, at jeg ellers ikke havde synes, den lavede særligt smagfulde tomater i begyndelsen af sæsonen – den var den tidligste – men i løbet af august kom der virkelig smæk på smagen.

IMG_1901-001

“Rosada”, lidt anonym i smagen først på sæsonen. Vildt lækker og storproducerende i august. Det er et godt trick at mulde jord op om stænglen i løbet af sæsonen, så planten får nye power.

Moderate succeser var rødbeder. Jeg tror, jeg skal have en anden sort til næste år.  Nogen der bliver større, så de bedre kan bruges til at sylte – for det er egentlig sådan, jeg bedst kan lide rødbeder. Jeg ville ønske, jeg var sådan en der elskede rødbedesalat, men det gør jeg faktisk ikke. Andre moderate succeser? Jo det var måske også spidskålen. Den ene modnede fint, blev dog ikke så fast i det, som dem i supermarkedet, men den anden rådnede. Fennikel sået sidst i august var også en moderat succes. De blev ikke så store, og der er et eller andet dyr, som gufler toppene, men vi høstede da nogle forleden.

Fiaskoer
Majsene, hvordan gik det med dem? Ak, ak, de blev altså aldrig modne. Måske har de manglet næring, måske også vand pga. tørken i juli. Jeg ved det ikke. Rigtig mange af dem blev ved med at være små og blege, og nu er de gået i forrådnelse. Hm, det var altså ikke en helt nem afgrøde. Jeg ved ikke, om jeg gider dem til næste år. Men her er et billede af den eneste flerfarvede, der nåede at modne (men som ikke smagte af noget særligt). Og det var jo farverne, jeg havde set sådan frem til.

Flerfarvet majs

Rosenkålen, hvordan gik det med den? Tja, den har rådyrene på fælleden spist. Den blev heller aldrig rigtig “færdig”. Hovederne blev ved med at være meget små, så den har nok også haft en lidt for kort vækstsæson. Måske har den også manglet gødning. Det var jo et eksperiment, for den blev først plantet i slutningen af juli, men var dog forspiret.

Rosenkål

De små rosenkål blev aldrig rigtig ordentlig faste hoveder, og nu har rådyrene ædt dem. Men smuk var den med sine lilla stængler.

Broccolien er også interessant. Den blev jo virkelig plantet sent, helt henne i august (dog forspiret), men den nåede at blive en ganske pæn plante i løbet af september. Ifølge Camilla Plum skal den først lave broccolibuketter det følgende forår – altså nu, men rådyrene har ædt den. Rub og stub. Man kan dårligt få øje på den stilk, der engang var. Men i september så den sådan ud:

Broccoli

Da jeg kom hjem i november, var det vådt og koldt, men jeg fik lige nøjagtig taget mig sammen til at klippe majsene ned, fjerne squashenes meldugblade, så de ikke spreder sygdom i år og fordele noget hestemøg i bedene. Lugning blev der ikke noget af. Det hævner sig i år, men der ryger kartofler i en stor del af bedene, så det går an. Haven, som jeg forlod den i november:

Efterår

Freaks of nature eller Indianerbedet VII og smagedag hos Plum

Så er det slået fast! Jeg har Camilla Plums ord for, at majsene opfører sig virkelig underligt. Hun havde ALDRIG hørt om majs med tre kolber ud fra samme sted og med lange, lange arme med kolber ude for enden. (Læs Indianerbed VI). Jeg var til Tomatsmagedag hos hende i dag, og det indebar heldigvis en rundvisning i køkkenhaven. Der så jeg hendes majs, og det var jo et noget andet syn. Værsgo! Og det er altså en næsten to meter høj mand, der står foran dem. De var minimum tre meter høje og havde fine, store, enkelte kolber – i mange farver. Suk!

IMG_1863

Jeg har endnu kun høstet en enkelt kolbe. Det var i sidste weekend (6. september – en mærkedag). Smuk var den, og der var kun ganske få huller i kolben, hvilket betyder, at de i hvert fald har stået passende tæt i firkanten og er blevet bestøvet godt.

IMG_1733

Men nu siger jeg noget, som jeg ikke har lyst til: Den smagte faktisk ikke af særligt meget. Jeg talte også med én af Plums ansatte om majsene. Hendes teori var, at de måske havde fået for lidt gødning og derfor skyndte sig at sætte så mange afkom (små kolber) som muligt, i stedet for enkelte store. Det kunne måske også være derfor, de ikke har så meget smag. Jeg må prøve igen til næste år.

Her er lidt stemningsbilleder fra smagedagen. Simpelthen så frodigt.

IMG_1875

IMG_1876

Tomaten herover hedder Zapotec. Se lige nogle kinder. Og herunder et gammelt dansk køkkengræskar. Åbenbart en sort, der næsten uddøde, men nu bliver frøformeret blandt andet af Plum. Det var nogle ordentlige basser. Og sjove. Jeg er egentlig ikke til græskar, men jeg tror, jeg bliver nødt til at prøve at dyrke nogle, alene fordi de er så vilde at se på. Både planter og frugter.

IMG_1851

Almindelig, overdådig frodighed:

IMG_1849

IMG_1853

Nogen hyggede sig gevaldigt.

IMG_1870

Hvor er du blevet stor!

20140821-200842-72522686.jpg

“Kål, hvor er du blevet gigantisk stor”, tænker jeg, hver gang jeg løfter fiberdugen. Det er nok lidt over en måned siden, jeg plantede dem ud, som små forspirede 10 cm høje planter, og se nu.

20140821-201127-72687352.jpg

20140821-201217-72737103.jpg

De er en halv meter høje og lige så brede, og den række orientalsk bladgrønt, jeg plantede i mellem, kan næsten ikke få luft. Her titter nogle af dem frem:

20140821-201509-72909689.jpg

Ved siden af kålfiberhuset fik jeg plads til en halv meter Insektstribeblomsterblanding. En grøngødning fra Urtegartneriet. Den ser sådan ud nu:

20140821-201726-73046712.jpg

Og så lige et forsøg, som slet, slet, slet ikke er efter bogen. Jeg fik græskar- og agurkefrø af søde Tina Tichtach for et par uger siden. Jeg kunne ikke vente et helt år med at så dem. Så jeg puttede dem i jorden og tænkte, at så må de blive så store, som de nu kan nå. Det er flotte planter, også selvom de ikke når at modne frugter (og tænk, hvis vi får en varm september:-). Nå, men gæt et gigagræskar:

20140821-203504-74104532.jpg

De små spirer er broccoli og fennikel. De skal gerne nå at blive spiselige til efteråret og foråret.

Tomaterne har det også godt. Vi høster flere gange om ugen.

20140821-210636-75996622.jpg