Powerplante 


Græskar er nogle imponerende planter. I starten af juni plantede jeg fire planter i håbet om, at de ville overtage haven og give ukrudtet seriøs konkurrence, men junikulden var hård ved dem. De blev ved med at være bitte små, og jeg havde faktisk næsten mistet håbet, men varmen i august fik endelig gang i én af planterne.


Der var tre græskar på den – to små og ét stort, som dog stadig var ret lille. Men jeg skal love for, at det kan gå stærkt. Den 27. august så det sådan ud:

 Den 6. september så det allerede sådan ud:

 Den 15. september sådan:

 Og d. 23. september begyndte det virkelig at ligne noget:

  
Sorten hedder Cinderella’s Carriage. Og det kan man jo godt forstå.

De andre små ansatte græskar blev aldrig til noget. Jeg ved egentlig ikke, om man skal fjerne nogle af dem, eller om planten godt kan modne alle sammen. Men dræbersneglene afgjorde den sag. De åd alle de andre græskar, mens de endnu var små.

Den 4. oktober høstede jeg:

 Det blev til en stor gang suppe, tre store glas syltede græskar og en hel masse mos i fryseren. Det skal afgjort prøves igen. Fantastisk plante. Bønnerne som stod i bedet er forresten sorten Blauhilde. Meget smukke, lilla blomster og mørke bælge, som er nemme at finde.

Advertisements

Freaks of nature eller Indianerbedet VII og smagedag hos Plum

Så er det slået fast! Jeg har Camilla Plums ord for, at majsene opfører sig virkelig underligt. Hun havde ALDRIG hørt om majs med tre kolber ud fra samme sted og med lange, lange arme med kolber ude for enden. (Læs Indianerbed VI). Jeg var til Tomatsmagedag hos hende i dag, og det indebar heldigvis en rundvisning i køkkenhaven. Der så jeg hendes majs, og det var jo et noget andet syn. Værsgo! Og det er altså en næsten to meter høj mand, der står foran dem. De var minimum tre meter høje og havde fine, store, enkelte kolber – i mange farver. Suk!

IMG_1863

Jeg har endnu kun høstet en enkelt kolbe. Det var i sidste weekend (6. september – en mærkedag). Smuk var den, og der var kun ganske få huller i kolben, hvilket betyder, at de i hvert fald har stået passende tæt i firkanten og er blevet bestøvet godt.

IMG_1733

Men nu siger jeg noget, som jeg ikke har lyst til: Den smagte faktisk ikke af særligt meget. Jeg talte også med én af Plums ansatte om majsene. Hendes teori var, at de måske havde fået for lidt gødning og derfor skyndte sig at sætte så mange afkom (små kolber) som muligt, i stedet for enkelte store. Det kunne måske også være derfor, de ikke har så meget smag. Jeg må prøve igen til næste år.

Her er lidt stemningsbilleder fra smagedagen. Simpelthen så frodigt.

IMG_1875

IMG_1876

Tomaten herover hedder Zapotec. Se lige nogle kinder. Og herunder et gammelt dansk køkkengræskar. Åbenbart en sort, der næsten uddøde, men nu bliver frøformeret blandt andet af Plum. Det var nogle ordentlige basser. Og sjove. Jeg er egentlig ikke til græskar, men jeg tror, jeg bliver nødt til at prøve at dyrke nogle, alene fordi de er så vilde at se på. Både planter og frugter.

IMG_1851

Almindelig, overdådig frodighed:

IMG_1849

IMG_1853

Nogen hyggede sig gevaldigt.

IMG_1870

Indianerbed VI

Majsene lader godt nok vente på sig. Jeg har ikke høstet en eneste kolbe endnu, men en enkelt er lige på trapperne. Håret i toppen af kolben skal være vissent, de skal holde op med at være spidse og få en mere rundet top, og der skal komme mælket saft ud af kernerne, når man stikker en negl i dem. Så er de klar. Det holder jeg så øje med nærmest dagligt, men de er der altså ikke endnu, og nogle af kolberne ser også bare for mærkelige ud.
Se fx den her. Skal en majskolbe være så lang?

IMG_1620.JPG

Og her ser det ud som om, der vokser tre kolber ud fra det samme sted:

IMG_1614.JPG

Det her er den mest normalt udseende kolbe og den mest høstklare til dato. Den må da snart være der.

IMG_1530.JPG

De fik flydende gødning i dag, men ellers er jeg desværre kommet lidt ud af rutinen med at fodre dem. Arbejdet kaldte, og jeg var på Fyn. Det er muligvis også derfor de lader vente på sig.
Squashene er for øvrigt ved at være grundigt angrebet af meldug, men jeg gider ikke gøre mere ved det. Det er snart efterår, og de producerer flere squash med meldugblade på, end hvis jeg klipper dem af. Produktionen er gået i stå, hver gang jeg har klippet dem.

IMG_1534.JPG

Men indianerbedet ser nu rigtig fint ud. Set ude fra stien:

IMG_1581.JPG

Næste år skal det undersåes med kløver, inden planterne bliver store. Så bliver lugearbejdet forhåbentlig endnu mindre. Og så skal der jo være nogle butternutsquash, som forhåbentlig dækker jorden endnu bedre end almindelige squash.

Indianerbed V

20140729-231243-83563731.jpg

Indianerbedet er blevet virkelig fint. Mere vanding (hveranden dag), flydende gødning to gange om ugen og så selvfølgelig al den varme, vi har haft, har fået majsene til at skyde i vejret. De er lidt forskellig højde, men de højeste er i hvert fald halvanden meter. De er altså næsten vokset en meter på ti dage. (Jeg har været nødt til at skalpere squashene temmelig kraftigt pga. meldug-angreb. Jeg håber, det kan holdes nede. De producerer i hvert fald lystigt). Og blomsten øverst er sprunget ud. Det er vist nok hanblomsten, der skal bestøve kolberne.

20140730-144234-52954464.jpg

20140729-231641-83801410.jpg

Og stangbønnerne er også begyndt at sno sig så fint. De to højeste er nået helt op til toppen af bambusstativet. Gad vide om de tager turen ned igen…

20140729-231845-83925364.jpg

Nu glæder jeg mig bare til at se de første kolber.

Her er links til et par andre forsøg med indianerbede: “Mit indianerbed” og “Indianerbed set i Californien“.

Næste år skal jeg prøve igen med flere forskellige planter i bunden, fx butternutsquash og agurk – og flere solsikker i mellem det hele. Det kunne være flot.

Majs – Indianerbed IIII

20140719-124536-45936758.jpg

Jeg har fundet ud af, at majsenes fine, lysegrønne farve nok betyder, at de mangler kvælstof – æij! Jeg synes også, det gik alt for langsomt. Hvordan skal de nå at blive halvanden meter høje og sætte 4 kolber? Hvis jeg er heldig, får de nok én hver. Så blev man så klog… Måske burde jeg også have vandet dem mere, mens det var så tørt.

Nå, men jeg lavede noget research på nettet og fandt ud af, at majs sætter sideskud og skal hyppes, så jeg brækkede det, der lignede små, ekstra majs helt nede ved jordoverfladen, af og hyppede noget meget næringsrig jord op omkring roden. Og så vander jeg dem mere nu – ca. hver anden dag, men jeg synes ikke, det gør nogen synlig forskel endnu. Men ellers ser indianerbedet altså ret fint ud. Nå ja, jeg giver dem også flydende gødning ca. en gang om ugen (tror faktisk jeg sætter frekvensen op, men samtidig er kvælstof ikke godt for squashenes meldug… måske er det i virkeligheden squashene, der kvæler majsene, de blev jo plantet i forkert rækkefølge…), men næste år skal der nok bare graves meget mere kompost ned i jorden, inden de bliver plantet.

Bønnerne er begyndt at komme op – 3 i den ene firkant, 6 i den anden, fordi jeg i min utålmodighed, lagde bønner i jorden af flere omgange. Men den ene bønne har fået spist sin top af et dyr, der også efterlod en masse små lorte, og en del kom altså aldrig op, så min konklusion er, at det er udmærket at være rundhåndet med frøene. De har fået bambustipier at vokse op af, for det går jo aaaaalt for langsomt med de majs.

20140719-125729-46649185.jpg

Indianerbedet III

IMG_1203

IMG_1189

Se! Squashene er blevet gigantiske. Desværre har de fået meldug næsten alle sammen. Små skimlede hvide pletter. Bladene er i forvejen brogede/melerede, men meldugpletterne er også skimlede på bagsiden. Øv! Jeg kan ikke huske, om nogle af dem skulle være resistente, men det ser ikke sådan ud. Jeg klipper de angrebne blade af og har sprøjtet resten med en atamonblanding. Det virker måske, siger plantedoktor. Men kun sprøjte i overskyet vejr, ellers brænder det åbenbart bladene af.

IMG_1190

Majsene begynder også at blive store, især den ene af firkanterne. Den anden bliver nok overskygget lidt for meget af squash og hæk, og den tredje er plantet senere. Der er også kommet nogle bønner op (nederst i billedet), men langt fra alle dem, jeg har lagt i jorden. De skal jo kravle op ad majsene, men jeg er bange for at majsene vokser for langsomt. Hm… så må de jo få en pind.

IMG_1191

De første tomater er blevet røde – hurrahurrahurrahurrahurra! Men nye bekymringer opstår: kartoflerne har fået kartoffelskimmel, og det kan jo smitte tomaterne. Åh, jeg krydser fingre for, at det ikke sker.

IMG_1193

Indianerbedet II

20140614-201118-72678725.jpg

I dag blev de sidste fire majs plantet. Jeg havde forspiret dem – faktisk havde jeg forspiret otte, men det var kun halvdelen, der kom op. Der er nu i alt tre majsfirkanter i bedet. I to af dem lagde jeg bare majskornene direkte i jorden i slutningen af maj – egentlig lidt for tidligt, men det var en varm maj, og jeg satte syltetøjsglas over (nederst tv.), så de små spirer fik beskyttelse mod kulde og vind. De kom op – og ramt næsten glassene alle sammen:-)

2014-05-31 18.37.29

Jeg lagde tre majskorn i hvert hul, og i en del kom der kun én plante op. Fordi det var lidt tidligt, forspirede jeg resten og samlet set kom der altså 12 planter op, 8 på direkte såede og 4 forspirede = tre firkanter. Jeg tror, det passer meget godt med pladsen i bedet.
Stangbønnerne såede jeg for en uge siden i de to direkte såede firkanter. 4 bønner i hver firkant. Men der er ikke kommet noget op endnu, så jeg såede fire ekstra i dag i den firkant, som er mest udsat for at blive overskygget af squashene, der virkelig har fået fat i løbet af den sidste uge. Nu ser det sådan ud: tre majsfirkanter, fire squash:

20140614-202554-73554230.jpg

Tomaterne står lige ved siden af Indianerbedet, og de er også ved at få rigtig fat. De ser sådan ud:

20140614-202719-73639413.jpg

Jeg fjernede nogle af de nederste blade i dag og hyppede lidt kompost op om stænglerne, så de kan lave flere rødder og få mere kraft. Tomater er i familie med kartofler, så man kan hyppe dem på samme måde. Smarte planter!