Haven blomstrer

Selvom haven er komplet tilgroet, er der fine hjørner. Zinnia/frøkenhat “Raspberry Sorbet” fra Renee’s Garden. Vild farve.

 Morgenfruer og nogle meget fine, orange valmuer: California Poppies.

 Jeg såede også nogle fra en pose med flere farver, men de orange er finest. De lyser.

 Og i den farverige afdeling har vi haft en rigtig god bærhøst i år. Bær er virkelig et hit i haven. Minimum arbejde med ret stort udbytte. Særligt ribs. Vi høstede to kilo fra én busk.

 Af solbærbusken og stikkelsbærbusken høstede vi et kilo fra hver. Og bær er så dyre at købe i butikkerne. Jeg kan godt se, at frugt er mere rentabelt at dyrke end grøntsager. Der er mindre arbejde i det og større udbytte, som der også står i min nye favorithavebog:

 Den kan anbefales.

Tre favoritter blandt havebøger

IMG_1027

I Den nye selvforsynende have af John Seymour har jeg læst en masse om højbede. I følge ham kan man producere fire gange så mange afgrøder, hvis man planter i højbede, fordi rødderne kan vokse ned ad i stedet for ud til siderne, og planterne således kan stå tættere end direkte i jorden. Smart! Især hvis man har en lille have eller måske bare en altan eller terrasse. Han skriver også om jord, jordforbedring, kompost, gødning og sædskifte. Det har jeg virkelig lært meget om i år. Min kæreste spurgte på et tidspunkt: hvad er jord egentlig lavet af? Og det svarer John Seymour på. Og – har jeg nu lært – det er også det, det virkelig kan betale sig at bruge kræfter på. Som titlen siger, handler bogen om, hvordan man bliver selvforsynende (eller så selvforsynende som muligt), så der er fokus på havens cyklus hele året, og hvordan man planter, så man har afgrøder så meget af året som muligt, men Seymour er ikke religiøs. Han anbefaler at tage små skridt, så man kan sagtens bruge ham, hvis man bare har lyst til at dyrke en lille klat jord.

Han skriver også mere leksikalsk om de enkelte planter og plantefamilier. Hvornår de skal plantes, hvordan de skal passes, hvilke sygdomme de kan få, og hvordan de kan behandles. Det er for eksempel i hans bog, jeg har lært, at asparges er en strandplante, og derfor godt kan lide at få tang som gødning. Desuden er bogen fyldt med fine tegninger, ingen fotos, men tegninger. Både smukke tegninger af planter med hele rodsystemet, som er fascinerede at kigge på, og tegninger, der er nemme at følge, af for eksempel teknikken til reolgravning. Og så skriver han dejligt personligt med en klar holdning til mennesker, dyr og miljø. En virkelig god og let forståelig bog, som jeg vil tro, man kan blive ved med at hive ud af reolen og slå op i.

 

IMG_1026

Camillas køkkenhave er også dejlig at bladre i. Det er især en dyrkningsvejledning til de enkelte grøntsager, men fyldt med lækre billeder og skrevet med Camilla Plums meget personlige pen, så der er også masser af holdning til planter og livet undervejs. For eksempel elsker jeg dette citat:

“I vores privilegerede og forkælede del af verden kan man dyrke grøntsager på mange niveauer og af mange grunde: For at få noget at spise, og måske spare penge, for at få noget fornuftigt at tage sig til, fordi grøntsagerne smager uendeligt meget bedre, fordi man får hænderne op af lommen, måske kommer i ret god form, får frisk luft, og det er meget fint og dydigt alt sammen. Men den rigtige grund er en anden.

Man gør det fordi det er dejligt, det er en fysisk såvel som en åndelig beskæftigelse. Vi kommer i kontakt med noget andet i os selv, som kan være svært at sætte navn på, og så lærer vi så uendeligt meget om verden, ikke natur, nødvendigvis, for en have er alt andet end den vilde natur, men om hvordan tingene hænger sammen, både praktisk og spirituelt. Vær venlig ikke at stå af her, tak.

Vi har brug for det, uanset hvor vi bor, det gør os smukkere, sjovere at tale med, klogere på os selv og på verden.” (s. 402)

Det er præcis sådan jeg har det. At luge er som at meditere. Og jeg kan godt lide, at Fru Plum bekender kulør. Så kan man jo være enig eller ej. Have med holdning er det i hvert fald.

 

IMG_1023

Ruth Stout er jeg lige stødt på. Det er en gaaarmmel sag fra 1971, som slet ikke kan købes længere, men kun lånes på biblioteket – eller findes i antikvariatet en eller anden lykkelig dag. Den handler om at dyrke have med jorddækning. På den måde skal man ikke luge (særlig meget, ville jeg nok tilføje) eller vande, men bare skrabe jorddækket til side og plante frø om foråret, og jorddækket holder på jordens fugt. Camilla Plum nævner også teknikken, men siger meget fornuftigt, at der ikke er særlig mange, der benytter den, fordi det simpelthen er svært at skaffe jorddække nok. Det skal immervæk være noget af et lag, for at intet lys trænger ned til ukrudtet. Men det er nu alligevel meget inspirerende at høre Ruth – endnu en stor personlighed – fortælle om haven, der ikke kræver pasning.

Her er en video af hende som lille, gammel, rundrygget dame, der lægger kartofler og taler om livet. Temmelig stærk livskraft. På spørgsmålet om, hvor meget jorddække, der skal bruges, svarer hun myndigt upræcist: “a lot.”

 

Jeg kan forresten også godt lide at læse med på havenyt.dk, Landsforeningen for Praktisk Økologis hjemmeside. Hver uge udgiver de en artikel om “ugen i haven”, så man kan følge med i, hvad der nu kan plantes, hvad der skal høstet og beskæres, hvad man skal være opmærksom på af skadedyr, og hvordan de bekæmpes. Det særligt gode er, at artiklerne er nyskrevne og derfor tager hensyn til, hvordan vejret er. Om det har regnet meget, været koldt, varmt, tørt etc. Så hvor havebøgerne har vejledende plantetidspunkter, tager havenyt hensyn til, hvordan vejret faktisk er og kan sige, at man nu godt kan plantet dit og dat, eller at man hellere skal vente osv.

De har også et forum, hvor man kan få svar på, om ikke alt, så virkelig, virkelig mange spørgsmål: http://www.havenyt.dk/forum/