Succeser og fiaskoer i 2014

Jeg gik i stå med bloggen i efteråret. Jeg var udenlands hele oktober, og i november fik jeg andre ting at tænke på, men jeg har haft et par indlæg i tankerne, blandt andet en status over min første sæson.

Succeser
Hvad var succeserne? De ubetingede succeser var bønner, ærter, salat, grønkål og blomster. Og jordbær! Men de var der i forvejen – og er flerårige – så de gælder på en måde ikke rigtig. Men de producerede godt nok mange bær med mange lækre jordbærretter til følge. Men ærter, bønner og salat skal jeg klart have igen næste år. Måske grønkål, hvis vi gider spise det. Det er lidt sådan en plante, jeg har dyrket, fordi jeg ved, den er sund (og smuk!), men jeg er ikke så god til at spise den.
En anden virkelig succes var selvfølgelig squashene. Selvom de gik meldug. Næste år skal jeg kun have to squashplanter, men til gengæld et par græskarplanter.

Se hvordan det gik med forsøget med kæmpegræskaret plantet sidst i august. Et lille bitte græskar nåede den at producere. Så kan man lære det. Der er en grund til, at Camilla Plum siger, de har brug for en lang vækstsæson.

Kæmpegræskar

Kæmpegræskaret blev først sået i august, men fordi efteråret var så varmt, havde det altså nået at lave det her lille bitte græskar i november.

Tomaterne var også en succes. De producerede meget, og de smagte godt! Det var bare ærgerligt, at de sprak efter det store regnskyl. Men Rosada-planten var virkelig produktiv. Den havde ellers en krise midt på sæsonen. Jeg havde ikke fået spændt den godt nok op, så stænglen var ved at knække helt nede ved jorden. Katastrofe! Men jeg fik det afværget ved at mulde noget god, næringsrig jord op om stænglen, helt op over knækket (tomater kan lave rødder op langs stilken ligesom kartofler), og det var den altså vild med. Den fik virkelig et skud power og begyndte at producere helt vildt, og det sjove var, at jeg ellers ikke havde synes, den lavede særligt smagfulde tomater i begyndelsen af sæsonen – den var den tidligste – men i løbet af august kom der virkelig smæk på smagen.

IMG_1901-001

“Rosada”, lidt anonym i smagen først på sæsonen. Vildt lækker og storproducerende i august. Det er et godt trick at mulde jord op om stænglen i løbet af sæsonen, så planten får nye power.

Moderate succeser var rødbeder. Jeg tror, jeg skal have en anden sort til næste år.  Nogen der bliver større, så de bedre kan bruges til at sylte – for det er egentlig sådan, jeg bedst kan lide rødbeder. Jeg ville ønske, jeg var sådan en der elskede rødbedesalat, men det gør jeg faktisk ikke. Andre moderate succeser? Jo det var måske også spidskålen. Den ene modnede fint, blev dog ikke så fast i det, som dem i supermarkedet, men den anden rådnede. Fennikel sået sidst i august var også en moderat succes. De blev ikke så store, og der er et eller andet dyr, som gufler toppene, men vi høstede da nogle forleden.

Fiaskoer
Majsene, hvordan gik det med dem? Ak, ak, de blev altså aldrig modne. Måske har de manglet næring, måske også vand pga. tørken i juli. Jeg ved det ikke. Rigtig mange af dem blev ved med at være små og blege, og nu er de gået i forrådnelse. Hm, det var altså ikke en helt nem afgrøde. Jeg ved ikke, om jeg gider dem til næste år. Men her er et billede af den eneste flerfarvede, der nåede at modne (men som ikke smagte af noget særligt). Og det var jo farverne, jeg havde set sådan frem til.

Flerfarvet majs

Rosenkålen, hvordan gik det med den? Tja, den har rådyrene på fælleden spist. Den blev heller aldrig rigtig “færdig”. Hovederne blev ved med at være meget små, så den har nok også haft en lidt for kort vækstsæson. Måske har den også manglet gødning. Det var jo et eksperiment, for den blev først plantet i slutningen af juli, men var dog forspiret.

Rosenkål

De små rosenkål blev aldrig rigtig ordentlig faste hoveder, og nu har rådyrene ædt dem. Men smuk var den med sine lilla stængler.

Broccolien er også interessant. Den blev jo virkelig plantet sent, helt henne i august (dog forspiret), men den nåede at blive en ganske pæn plante i løbet af september. Ifølge Camilla Plum skal den først lave broccolibuketter det følgende forår – altså nu, men rådyrene har ædt den. Rub og stub. Man kan dårligt få øje på den stilk, der engang var. Men i september så den sådan ud:

Broccoli

Da jeg kom hjem i november, var det vådt og koldt, men jeg fik lige nøjagtig taget mig sammen til at klippe majsene ned, fjerne squashenes meldugblade, så de ikke spreder sygdom i år og fordele noget hestemøg i bedene. Lugning blev der ikke noget af. Det hævner sig i år, men der ryger kartofler i en stor del af bedene, så det går an. Haven, som jeg forlod den i november:

Efterår

August i haven

Tomathøst

I går spiste jeg en tomatsalat, som er den bedste, jeg nogensinde har spist. Hjemmedyrkede tomater og basilikum. Især tomaterne fra Camilla Plum var lækre. Kødfulde, har jeg lyst til at kalde dem, selvom det lyder forkert om en grøntsag. Men der var virkelig frugtkød på en helt anden måde end de mindre cherrytomater. Og det var lækkert, at der var begge dele. Haven i august er virkelig en belønning. Det er næsten svært at nå at høste og spise det hele.

Majskolberne i indianerbedet begynder også at ligne noget, og de første stangbønner blev plukket i dag.

Majs_Bønner

Kål2

Jeg plantede to rækker (forspirede) kål efter kartoflerne: to spidskål, fire rosenkål og to grønkål. Det er vist ca. tre uger siden, og jeg var lidt bekymret for, om det var for sent, men de vokser overnaturligt stærkt i varmen. En uges tid senere såede jeg en række orientalske bladgrøntsager i mellem dem: Oriental Saladini fra Camilla Plum. Det skulle der være plads til, inden de bliver store. I dag har jeg så luget og undersået det hele med perserkløver, som skal dække jorden og på den måde holde ukrudt væk og jordforbedre på én og samme tid. Det lyder jo smart. Vi får se, om det spirer.

Det hele har stået under fiberdug hele tiden, og bladene er næsten ikke blevet gnavet i, men det er en skam, at man ikke kan gå og kigge på kålenes smukke, grønne nuancer og deres voksagtige, voldsomme blade. Det er virkelig nogle dekorative planter. Egentlig havde jeg besluttet, at jeg ikke gad dyrke kål, fordi de er så udsatte for skadedyr, men jeg blev lokket af at gå og kigge på naboens imponerende kålplanter. I fremtiden vil jeg eksperimentere med at plante dem sammen med camouflageplanter, så de skadedyrene ikke kan finde dem, og menneskene til gengæld kan nyde synet.

Der dukker også mange selvsåede blomster op i haven. Hilsner fra naturen.

Stolte kavalerer:

Stolt kavaler

Mamelukærme: (Den elskede jeg som barn, men den er næsten for meget med sin ublu babylyserød).

Mamelukærme

Solsikke – selvfølgelig:

Solsikke

Jeg læste for øvrigt i dag en god guide til, hvad man kan så nu og høste hen over vinteren.

Ukrudt, skadedyr, nyttedyr, økologi, mangfoldighed

Ukrudt og jordforbedring

Man kan luge og luge og luge til man bliver blå i hovedet og får ondt i ryggen, men ukrudtet vokser alligevel hurtigere.

Jeg er blevet lidt træt. Det er også varmt. Der er meget rodukrudt i haven, det er primært grunden til, at jeg er blevet lidt grundtræt. Det går jo ALDRIG væk. Faktisk har vi ingen skvalderkål og kun få dræbersnegle – det prøver jeg at glæde mig over – men der er rigtig meget kvikgræs/senegræs og mange tidsler og følfod. Især de sidste er jeg begyndt at hade intenst. Lange fede, hvide rødder, som knækker, når man prøver at trække dem op.
20140726-161220-58340230.jpg

Det er som om, der kommer to frem, hver gang jeg hiver én op. Så jeg er begyndt at interessere mig utrolig meget for jorddække, grøngødning, og undersåning.

Det gælder jo om ikke at have ubeplantet jord nogen steder, har jeg forstået. Og vores have er en økologisk nyttehave, så man bliver nok lynchet, hvis man drister sig til at bruge gift, og det vil jeg nu også gerne undgå. Jeg tror jo på økosystemet (tror på økosystemet, tror på økosystemet, messe, messe, bande, bande). Her er et meget fyldigt og letforståeligt spørgsmål og svar om at komme ukrudt til livs i en øko-køkkenhave. Det er nu for omfattende for mig, men jeg har tænkt mig at få fat i noget halm til jorddækning omkring træer, buske og mellem jordbær og højbede. Rodukrudtet skal nu nok finde vej op, men så må det blive en kombi-løsning af jorddække, jordforbedring, håndoptrækning og besværgelser.

Jordforbedring virker generelt som vejen frem, og i min desperate gennemtrævling af internettet har jeg fundet ud af, at følfod også skulle være indikatorplante på dårlig jordkvalitet. Det er sådan en plante, der vokser på motorvejsskråninger og gamle byggepladser, hvor ikke meget andet kan gro. Ergo, jordforbedring. Problemet er i øvrigt også størst i det tre år gamle jordbærbed, hvor det jo også er sværest at lave jordforbedring, fordi det er så forvitret. I virkeligheden skulle det nok graves op og anlægges et andet sted, men det gider jeg altså ikke lige foreløbig, så jeg har tænkt mig at luge, lægge noget kompost på, så godt som muligt, og derefter halm – hvis jeg kan få fat i noget…
Man må IKKE fræse, når det kommer til følfod, for det kan spire fra selv 1 centimeters-stykker. Så er det bedre at: 1) hive dem op ved overfladen flere gange i løbet af vækstsæsonen og dermed udsulte dem, 2) plante andre, gerne flerårige planter, fx grøngødning og 3) jordforbedre med kompost og møg.
Dét, økologerne kalder minisommerbrak, skulle også være en god strategi. Altså en hel sommer uden de etårige (ikke særlig konkurrencedygtige) afgrøder, men med fx kløver, der bliver klippet ned flere gange i løbet af sommeren. Dermed bliver følfoden også klippet ned og på den måde udsultet, og det går selvfølgelig hurtigere at køre hen over et kløverstykke med græsslåmaskine end at trække de enkelte følfod op med håndkraft. Det lyder især som en brugbar strategi, hvis den vokser på store, lige arealer, som let kan slås, men hvis den vokser i en lille have som vores, hvor den dukker op blandt krydderurter og jordbærplanter, mellem højbedene og i hækken, er håndlugning og grøngødning nok en mere brugbar strategi. Man kunne selvfølgelig også bare sløjfe jordbærbedet og højbedene og plante kartofler i det hele eller lave en sommerbrak, meeen det bliver nok ikke mit første valg.

Til de bare pletter i haven har jeg erhvervet mig følgende i jordforbedringens navn:

  • Blodkløver til at så på bare jordstykker, hvor der ikke skal vokse mere i år. Det overvintrer vist og er som andre kløverarter kvælstofsamlende. Det kan vist graves ned efterår eller forår, men nogle steder kan det sikkert også blive stående. Det får meget smukke, ret store, blodrøde blomster.
  • Perserkløver til undersåning af bl.a. kål og majs, som jo ikke dækker jorden særlig godt.
  • Honningurt, som skal blandes med begge kløversåninger, fordi de fungerer som “ammeplanter” (hurtigtvoksende, med hurtigt dækkende kimblade) for kløveren. Havenyt kalder den også for en god “blandingspartner”. Desuden blomstrer de, så der er noget til bier og svirrefluer.
  • Lupiner, fordi de er smukke, hestebønner, fordi de kan spises og solsikker, fordi de er fascinerende i al deres højde. Alle er kvælstofsamlende og kan indarbejdes i jorden efterår og forår – så vidt jeg forstår.
  • Desuden har jeg købt noget såkaldt “Evighedsspinat” fra Camilla Plum. Det skulle kunne bruges som efterafgrøde og måske også til såning mellem hovedafgrøderne, og så kan det jo spises.

Mangfoldighed, skadedyr og nyttedyr

Udover jordforbedring er mangfoldighed vejen frem i økologisk dyrkning. Det kan jeg rigtig godt lide. Hele økosystemet skal tilgodeses, så ingen larve eller lus får overtaget. Og så er det jo bare smukt og frodigt. Havenyt har denne udmærkede artikel om at droppe herskesygen og arbejde med naturen i stedet. Den har litteraturhenvisninger til sidst. Og der en lignende artikel om mangfoldighed her.

Jeg har generelt prøvet at plante en del blomster mellem afgrøderne. Dels for at forvirre fjenden (skadedyrene) og dels for at give nytteinsekterne noget at leve af. Der er især mange morgenfruer, men også georginer, selvsåede lupiner og stolte kavalerer. Og så har jeg plantet en del appelsin- og citrontagetes i højbedene og en sommerblomstblanding, der blandt andet indeholdt dem her, som jeg ikke ved hvad hedder: (17/8: Ps. nu ved jeg det: hør, frøkenhat/zinnia og guldvalmue.)

IMG_1269

IMG_1264

20140726-161627-58587580.jpg

Men forleden fandt jeg denne blanding på Urtegartneriets hjemmeside. Jeg kan lige nå at plante den ud, og jeg er meget spændt på den. Det er i øvrigt nogle gode, store frøposer, Urtegartneriet sender. Det er ikke sidste gang, jeg har købt frø der.

IMG_1273

Tre favoritter blandt havebøger

IMG_1027

I Den nye selvforsynende have af John Seymour har jeg læst en masse om højbede. I følge ham kan man producere fire gange så mange afgrøder, hvis man planter i højbede, fordi rødderne kan vokse ned ad i stedet for ud til siderne, og planterne således kan stå tættere end direkte i jorden. Smart! Især hvis man har en lille have eller måske bare en altan eller terrasse. Han skriver også om jord, jordforbedring, kompost, gødning og sædskifte. Det har jeg virkelig lært meget om i år. Min kæreste spurgte på et tidspunkt: hvad er jord egentlig lavet af? Og det svarer John Seymour på. Og – har jeg nu lært – det er også det, det virkelig kan betale sig at bruge kræfter på. Som titlen siger, handler bogen om, hvordan man bliver selvforsynende (eller så selvforsynende som muligt), så der er fokus på havens cyklus hele året, og hvordan man planter, så man har afgrøder så meget af året som muligt, men Seymour er ikke religiøs. Han anbefaler at tage små skridt, så man kan sagtens bruge ham, hvis man bare har lyst til at dyrke en lille klat jord.

Han skriver også mere leksikalsk om de enkelte planter og plantefamilier. Hvornår de skal plantes, hvordan de skal passes, hvilke sygdomme de kan få, og hvordan de kan behandles. Det er for eksempel i hans bog, jeg har lært, at asparges er en strandplante, og derfor godt kan lide at få tang som gødning. Desuden er bogen fyldt med fine tegninger, ingen fotos, men tegninger. Både smukke tegninger af planter med hele rodsystemet, som er fascinerede at kigge på, og tegninger, der er nemme at følge, af for eksempel teknikken til reolgravning. Og så skriver han dejligt personligt med en klar holdning til mennesker, dyr og miljø. En virkelig god og let forståelig bog, som jeg vil tro, man kan blive ved med at hive ud af reolen og slå op i.

 

IMG_1026

Camillas køkkenhave er også dejlig at bladre i. Det er især en dyrkningsvejledning til de enkelte grøntsager, men fyldt med lækre billeder og skrevet med Camilla Plums meget personlige pen, så der er også masser af holdning til planter og livet undervejs. For eksempel elsker jeg dette citat:

“I vores privilegerede og forkælede del af verden kan man dyrke grøntsager på mange niveauer og af mange grunde: For at få noget at spise, og måske spare penge, for at få noget fornuftigt at tage sig til, fordi grøntsagerne smager uendeligt meget bedre, fordi man får hænderne op af lommen, måske kommer i ret god form, får frisk luft, og det er meget fint og dydigt alt sammen. Men den rigtige grund er en anden.

Man gør det fordi det er dejligt, det er en fysisk såvel som en åndelig beskæftigelse. Vi kommer i kontakt med noget andet i os selv, som kan være svært at sætte navn på, og så lærer vi så uendeligt meget om verden, ikke natur, nødvendigvis, for en have er alt andet end den vilde natur, men om hvordan tingene hænger sammen, både praktisk og spirituelt. Vær venlig ikke at stå af her, tak.

Vi har brug for det, uanset hvor vi bor, det gør os smukkere, sjovere at tale med, klogere på os selv og på verden.” (s. 402)

Det er præcis sådan jeg har det. At luge er som at meditere. Og jeg kan godt lide, at Fru Plum bekender kulør. Så kan man jo være enig eller ej. Have med holdning er det i hvert fald.

 

IMG_1023

Ruth Stout er jeg lige stødt på. Det er en gaaarmmel sag fra 1971, som slet ikke kan købes længere, men kun lånes på biblioteket – eller findes i antikvariatet en eller anden lykkelig dag. Den handler om at dyrke have med jorddækning. På den måde skal man ikke luge (særlig meget, ville jeg nok tilføje) eller vande, men bare skrabe jorddækket til side og plante frø om foråret, og jorddækket holder på jordens fugt. Camilla Plum nævner også teknikken, men siger meget fornuftigt, at der ikke er særlig mange, der benytter den, fordi det simpelthen er svært at skaffe jorddække nok. Det skal immervæk være noget af et lag, for at intet lys trænger ned til ukrudtet. Men det er nu alligevel meget inspirerende at høre Ruth – endnu en stor personlighed – fortælle om haven, der ikke kræver pasning.

Her er en video af hende som lille, gammel, rundrygget dame, der lægger kartofler og taler om livet. Temmelig stærk livskraft. På spørgsmålet om, hvor meget jorddække, der skal bruges, svarer hun myndigt upræcist: “a lot.”

 

Jeg kan forresten også godt lide at læse med på havenyt.dk, Landsforeningen for Praktisk Økologis hjemmeside. Hver uge udgiver de en artikel om “ugen i haven”, så man kan følge med i, hvad der nu kan plantes, hvad der skal høstet og beskæres, hvad man skal være opmærksom på af skadedyr, og hvordan de bekæmpes. Det særligt gode er, at artiklerne er nyskrevne og derfor tager hensyn til, hvordan vejret er. Om det har regnet meget, været koldt, varmt, tørt etc. Så hvor havebøgerne har vejledende plantetidspunkter, tager havenyt hensyn til, hvordan vejret faktisk er og kan sige, at man nu godt kan plantet dit og dat, eller at man hellere skal vente osv.

De har også et forum, hvor man kan få svar på, om ikke alt, så virkelig, virkelig mange spørgsmål: http://www.havenyt.dk/forum/