Succeser og fiaskoer i 2014

Jeg gik i stå med bloggen i efteråret. Jeg var udenlands hele oktober, og i november fik jeg andre ting at tænke på, men jeg har haft et par indlæg i tankerne, blandt andet en status over min første sæson.

Succeser
Hvad var succeserne? De ubetingede succeser var bønner, ærter, salat, grønkål og blomster. Og jordbær! Men de var der i forvejen – og er flerårige – så de gælder på en måde ikke rigtig. Men de producerede godt nok mange bær med mange lækre jordbærretter til følge. Men ærter, bønner og salat skal jeg klart have igen næste år. Måske grønkål, hvis vi gider spise det. Det er lidt sådan en plante, jeg har dyrket, fordi jeg ved, den er sund (og smuk!), men jeg er ikke så god til at spise den.
En anden virkelig succes var selvfølgelig squashene. Selvom de gik meldug. Næste år skal jeg kun have to squashplanter, men til gengæld et par græskarplanter.

Se hvordan det gik med forsøget med kæmpegræskaret plantet sidst i august. Et lille bitte græskar nåede den at producere. Så kan man lære det. Der er en grund til, at Camilla Plum siger, de har brug for en lang vækstsæson.

Kæmpegræskar

Kæmpegræskaret blev først sået i august, men fordi efteråret var så varmt, havde det altså nået at lave det her lille bitte græskar i november.

Tomaterne var også en succes. De producerede meget, og de smagte godt! Det var bare ærgerligt, at de sprak efter det store regnskyl. Men Rosada-planten var virkelig produktiv. Den havde ellers en krise midt på sæsonen. Jeg havde ikke fået spændt den godt nok op, så stænglen var ved at knække helt nede ved jorden. Katastrofe! Men jeg fik det afværget ved at mulde noget god, næringsrig jord op om stænglen, helt op over knækket (tomater kan lave rødder op langs stilken ligesom kartofler), og det var den altså vild med. Den fik virkelig et skud power og begyndte at producere helt vildt, og det sjove var, at jeg ellers ikke havde synes, den lavede særligt smagfulde tomater i begyndelsen af sæsonen – den var den tidligste – men i løbet af august kom der virkelig smæk på smagen.

IMG_1901-001

“Rosada”, lidt anonym i smagen først på sæsonen. Vildt lækker og storproducerende i august. Det er et godt trick at mulde jord op om stænglen i løbet af sæsonen, så planten får nye power.

Moderate succeser var rødbeder. Jeg tror, jeg skal have en anden sort til næste år.  Nogen der bliver større, så de bedre kan bruges til at sylte – for det er egentlig sådan, jeg bedst kan lide rødbeder. Jeg ville ønske, jeg var sådan en der elskede rødbedesalat, men det gør jeg faktisk ikke. Andre moderate succeser? Jo det var måske også spidskålen. Den ene modnede fint, blev dog ikke så fast i det, som dem i supermarkedet, men den anden rådnede. Fennikel sået sidst i august var også en moderat succes. De blev ikke så store, og der er et eller andet dyr, som gufler toppene, men vi høstede da nogle forleden.

Fiaskoer
Majsene, hvordan gik det med dem? Ak, ak, de blev altså aldrig modne. Måske har de manglet næring, måske også vand pga. tørken i juli. Jeg ved det ikke. Rigtig mange af dem blev ved med at være små og blege, og nu er de gået i forrådnelse. Hm, det var altså ikke en helt nem afgrøde. Jeg ved ikke, om jeg gider dem til næste år. Men her er et billede af den eneste flerfarvede, der nåede at modne (men som ikke smagte af noget særligt). Og det var jo farverne, jeg havde set sådan frem til.

Flerfarvet majs

Rosenkålen, hvordan gik det med den? Tja, den har rådyrene på fælleden spist. Den blev heller aldrig rigtig “færdig”. Hovederne blev ved med at være meget små, så den har nok også haft en lidt for kort vækstsæson. Måske har den også manglet gødning. Det var jo et eksperiment, for den blev først plantet i slutningen af juli, men var dog forspiret.

Rosenkål

De små rosenkål blev aldrig rigtig ordentlig faste hoveder, og nu har rådyrene ædt dem. Men smuk var den med sine lilla stængler.

Broccolien er også interessant. Den blev jo virkelig plantet sent, helt henne i august (dog forspiret), men den nåede at blive en ganske pæn plante i løbet af september. Ifølge Camilla Plum skal den først lave broccolibuketter det følgende forår – altså nu, men rådyrene har ædt den. Rub og stub. Man kan dårligt få øje på den stilk, der engang var. Men i september så den sådan ud:

Broccoli

Da jeg kom hjem i november, var det vådt og koldt, men jeg fik lige nøjagtig taget mig sammen til at klippe majsene ned, fjerne squashenes meldugblade, så de ikke spreder sygdom i år og fordele noget hestemøg i bedene. Lugning blev der ikke noget af. Det hævner sig i år, men der ryger kartofler i en stor del af bedene, så det går an. Haven, som jeg forlod den i november:

Efterår

Kærlighed til kål

Kål, jeg elsker dig! Det kommer fuldstændigt bag på mig, men jeg er helt vild med samtlige typer kål. Hvilken skønhed:

IMG_1629.JPG

IMG_1546.JPG

IMG_1568.JPG

Og undersåningen med kløver har virket – noget i hvert fald. Og de orientalske bladgrøntsager er heller ikke blevet helt kvalt. De smager ret meget som salat, men har flotte farver og former. Grund nok til at dyrke dem, synes jeg.

IMG_1555.JPG

Hvor er du blevet stor!

20140821-200842-72522686.jpg

“Kål, hvor er du blevet gigantisk stor”, tænker jeg, hver gang jeg løfter fiberdugen. Det er nok lidt over en måned siden, jeg plantede dem ud, som små forspirede 10 cm høje planter, og se nu.

20140821-201127-72687352.jpg

20140821-201217-72737103.jpg

De er en halv meter høje og lige så brede, og den række orientalsk bladgrønt, jeg plantede i mellem, kan næsten ikke få luft. Her titter nogle af dem frem:

20140821-201509-72909689.jpg

Ved siden af kålfiberhuset fik jeg plads til en halv meter Insektstribeblomsterblanding. En grøngødning fra Urtegartneriet. Den ser sådan ud nu:

20140821-201726-73046712.jpg

Og så lige et forsøg, som slet, slet, slet ikke er efter bogen. Jeg fik græskar- og agurkefrø af søde Tina Tichtach for et par uger siden. Jeg kunne ikke vente et helt år med at så dem. Så jeg puttede dem i jorden og tænkte, at så må de blive så store, som de nu kan nå. Det er flotte planter, også selvom de ikke når at modne frugter (og tænk, hvis vi får en varm september:-). Nå, men gæt et gigagræskar:

20140821-203504-74104532.jpg

De små spirer er broccoli og fennikel. De skal gerne nå at blive spiselige til efteråret og foråret.

Tomaterne har det også godt. Vi høster flere gange om ugen.

20140821-210636-75996622.jpg

August i haven

Tomathøst

I går spiste jeg en tomatsalat, som er den bedste, jeg nogensinde har spist. Hjemmedyrkede tomater og basilikum. Især tomaterne fra Camilla Plum var lækre. Kødfulde, har jeg lyst til at kalde dem, selvom det lyder forkert om en grøntsag. Men der var virkelig frugtkød på en helt anden måde end de mindre cherrytomater. Og det var lækkert, at der var begge dele. Haven i august er virkelig en belønning. Det er næsten svært at nå at høste og spise det hele.

Majskolberne i indianerbedet begynder også at ligne noget, og de første stangbønner blev plukket i dag.

Majs_Bønner

Kål2

Jeg plantede to rækker (forspirede) kål efter kartoflerne: to spidskål, fire rosenkål og to grønkål. Det er vist ca. tre uger siden, og jeg var lidt bekymret for, om det var for sent, men de vokser overnaturligt stærkt i varmen. En uges tid senere såede jeg en række orientalske bladgrøntsager i mellem dem: Oriental Saladini fra Camilla Plum. Det skulle der være plads til, inden de bliver store. I dag har jeg så luget og undersået det hele med perserkløver, som skal dække jorden og på den måde holde ukrudt væk og jordforbedre på én og samme tid. Det lyder jo smart. Vi får se, om det spirer.

Det hele har stået under fiberdug hele tiden, og bladene er næsten ikke blevet gnavet i, men det er en skam, at man ikke kan gå og kigge på kålenes smukke, grønne nuancer og deres voksagtige, voldsomme blade. Det er virkelig nogle dekorative planter. Egentlig havde jeg besluttet, at jeg ikke gad dyrke kål, fordi de er så udsatte for skadedyr, men jeg blev lokket af at gå og kigge på naboens imponerende kålplanter. I fremtiden vil jeg eksperimentere med at plante dem sammen med camouflageplanter, så de skadedyrene ikke kan finde dem, og menneskene til gengæld kan nyde synet.

Der dukker også mange selvsåede blomster op i haven. Hilsner fra naturen.

Stolte kavalerer:

Stolt kavaler

Mamelukærme: (Den elskede jeg som barn, men den er næsten for meget med sin ublu babylyserød).

Mamelukærme

Solsikke – selvfølgelig:

Solsikke

Jeg læste for øvrigt i dag en god guide til, hvad man kan så nu og høste hen over vinteren.

Kartofler – det gule guld

IMG_1199

Enkelte af kartoflerne blomstrer nu, men en del af fået kartoffelskimmel. Især aspargeskartoflerne. Det er 2 uger siden, jeg så de første tegn, og det er tidligt. Både i følge bøgerne, og fordi de ikke er store nok endnu. De blev først sat midt i maj.

Vi fjernede et par af de værst angrebne toppe og studsede resten løbende, og det var en god nok strategi. De blev ikke kureret, men det blev holdt så meget nede, at knoldende lige nåede at blive lidt større. I dag høstede vi så alle aspargeskartoflerne og et par af de andre, som vist nok er sorten ‘Ditta’.

Mums! Og kartoffelblomster er smukke.

IMG_1205

IMG_1208

Jeg har forspiret forskellige kålplanter, som skal plantes ud efter kartoflerne: Rosenkål, grønkål og spidskål. Men de skal nok være lidt større, før jeg planterne dem ud.

IMG_1206

Billedet herunder er fra starten af juni. Det er et rigtig godt jordstykke, som giver masser af plads til kål og måske også en række buskbønner…

2014-06-01 14.08.02