Succeser og fiaskoer i 2014

Jeg gik i stå med bloggen i efteråret. Jeg var udenlands hele oktober, og i november fik jeg andre ting at tænke på, men jeg har haft et par indlæg i tankerne, blandt andet en status over min første sæson.

Succeser
Hvad var succeserne? De ubetingede succeser var bønner, ærter, salat, grønkål og blomster. Og jordbær! Men de var der i forvejen – og er flerårige – så de gælder på en måde ikke rigtig. Men de producerede godt nok mange bær med mange lækre jordbærretter til følge. Men ærter, bønner og salat skal jeg klart have igen næste år. Måske grønkål, hvis vi gider spise det. Det er lidt sådan en plante, jeg har dyrket, fordi jeg ved, den er sund (og smuk!), men jeg er ikke så god til at spise den.
En anden virkelig succes var selvfølgelig squashene. Selvom de gik meldug. Næste år skal jeg kun have to squashplanter, men til gengæld et par græskarplanter.

Se hvordan det gik med forsøget med kæmpegræskaret plantet sidst i august. Et lille bitte græskar nåede den at producere. Så kan man lære det. Der er en grund til, at Camilla Plum siger, de har brug for en lang vækstsæson.

Kæmpegræskar

Kæmpegræskaret blev først sået i august, men fordi efteråret var så varmt, havde det altså nået at lave det her lille bitte græskar i november.

Tomaterne var også en succes. De producerede meget, og de smagte godt! Det var bare ærgerligt, at de sprak efter det store regnskyl. Men Rosada-planten var virkelig produktiv. Den havde ellers en krise midt på sæsonen. Jeg havde ikke fået spændt den godt nok op, så stænglen var ved at knække helt nede ved jorden. Katastrofe! Men jeg fik det afværget ved at mulde noget god, næringsrig jord op om stænglen, helt op over knækket (tomater kan lave rødder op langs stilken ligesom kartofler), og det var den altså vild med. Den fik virkelig et skud power og begyndte at producere helt vildt, og det sjove var, at jeg ellers ikke havde synes, den lavede særligt smagfulde tomater i begyndelsen af sæsonen – den var den tidligste – men i løbet af august kom der virkelig smæk på smagen.

IMG_1901-001

“Rosada”, lidt anonym i smagen først på sæsonen. Vildt lækker og storproducerende i august. Det er et godt trick at mulde jord op om stænglen i løbet af sæsonen, så planten får nye power.

Moderate succeser var rødbeder. Jeg tror, jeg skal have en anden sort til næste år.  Nogen der bliver større, så de bedre kan bruges til at sylte – for det er egentlig sådan, jeg bedst kan lide rødbeder. Jeg ville ønske, jeg var sådan en der elskede rødbedesalat, men det gør jeg faktisk ikke. Andre moderate succeser? Jo det var måske også spidskålen. Den ene modnede fint, blev dog ikke så fast i det, som dem i supermarkedet, men den anden rådnede. Fennikel sået sidst i august var også en moderat succes. De blev ikke så store, og der er et eller andet dyr, som gufler toppene, men vi høstede da nogle forleden.

Fiaskoer
Majsene, hvordan gik det med dem? Ak, ak, de blev altså aldrig modne. Måske har de manglet næring, måske også vand pga. tørken i juli. Jeg ved det ikke. Rigtig mange af dem blev ved med at være små og blege, og nu er de gået i forrådnelse. Hm, det var altså ikke en helt nem afgrøde. Jeg ved ikke, om jeg gider dem til næste år. Men her er et billede af den eneste flerfarvede, der nåede at modne (men som ikke smagte af noget særligt). Og det var jo farverne, jeg havde set sådan frem til.

Flerfarvet majs

Rosenkålen, hvordan gik det med den? Tja, den har rådyrene på fælleden spist. Den blev heller aldrig rigtig “færdig”. Hovederne blev ved med at være meget små, så den har nok også haft en lidt for kort vækstsæson. Måske har den også manglet gødning. Det var jo et eksperiment, for den blev først plantet i slutningen af juli, men var dog forspiret.

Rosenkål

De små rosenkål blev aldrig rigtig ordentlig faste hoveder, og nu har rådyrene ædt dem. Men smuk var den med sine lilla stængler.

Broccolien er også interessant. Den blev jo virkelig plantet sent, helt henne i august (dog forspiret), men den nåede at blive en ganske pæn plante i løbet af september. Ifølge Camilla Plum skal den først lave broccolibuketter det følgende forår – altså nu, men rådyrene har ædt den. Rub og stub. Man kan dårligt få øje på den stilk, der engang var. Men i september så den sådan ud:

Broccoli

Da jeg kom hjem i november, var det vådt og koldt, men jeg fik lige nøjagtig taget mig sammen til at klippe majsene ned, fjerne squashenes meldugblade, så de ikke spreder sygdom i år og fordele noget hestemøg i bedene. Lugning blev der ikke noget af. Det hævner sig i år, men der ryger kartofler i en stor del af bedene, så det går an. Haven, som jeg forlod den i november:

Efterår

Freaks of nature eller Indianerbedet VII og smagedag hos Plum

Så er det slået fast! Jeg har Camilla Plums ord for, at majsene opfører sig virkelig underligt. Hun havde ALDRIG hørt om majs med tre kolber ud fra samme sted og med lange, lange arme med kolber ude for enden. (Læs Indianerbed VI). Jeg var til Tomatsmagedag hos hende i dag, og det indebar heldigvis en rundvisning i køkkenhaven. Der så jeg hendes majs, og det var jo et noget andet syn. Værsgo! Og det er altså en næsten to meter høj mand, der står foran dem. De var minimum tre meter høje og havde fine, store, enkelte kolber – i mange farver. Suk!

IMG_1863

Jeg har endnu kun høstet en enkelt kolbe. Det var i sidste weekend (6. september – en mærkedag). Smuk var den, og der var kun ganske få huller i kolben, hvilket betyder, at de i hvert fald har stået passende tæt i firkanten og er blevet bestøvet godt.

IMG_1733

Men nu siger jeg noget, som jeg ikke har lyst til: Den smagte faktisk ikke af særligt meget. Jeg talte også med én af Plums ansatte om majsene. Hendes teori var, at de måske havde fået for lidt gødning og derfor skyndte sig at sætte så mange afkom (små kolber) som muligt, i stedet for enkelte store. Det kunne måske også være derfor, de ikke har så meget smag. Jeg må prøve igen til næste år.

Her er lidt stemningsbilleder fra smagedagen. Simpelthen så frodigt.

IMG_1875

IMG_1876

Tomaten herover hedder Zapotec. Se lige nogle kinder. Og herunder et gammelt dansk køkkengræskar. Åbenbart en sort, der næsten uddøde, men nu bliver frøformeret blandt andet af Plum. Det var nogle ordentlige basser. Og sjove. Jeg er egentlig ikke til græskar, men jeg tror, jeg bliver nødt til at prøve at dyrke nogle, alene fordi de er så vilde at se på. Både planter og frugter.

IMG_1851

Almindelig, overdådig frodighed:

IMG_1849

IMG_1853

Nogen hyggede sig gevaldigt.

IMG_1870

Indianerbed VI

Majsene lader godt nok vente på sig. Jeg har ikke høstet en eneste kolbe endnu, men en enkelt er lige på trapperne. Håret i toppen af kolben skal være vissent, de skal holde op med at være spidse og få en mere rundet top, og der skal komme mælket saft ud af kernerne, når man stikker en negl i dem. Så er de klar. Det holder jeg så øje med nærmest dagligt, men de er der altså ikke endnu, og nogle af kolberne ser også bare for mærkelige ud.
Se fx den her. Skal en majskolbe være så lang?

IMG_1620.JPG

Og her ser det ud som om, der vokser tre kolber ud fra det samme sted:

IMG_1614.JPG

Det her er den mest normalt udseende kolbe og den mest høstklare til dato. Den må da snart være der.

IMG_1530.JPG

De fik flydende gødning i dag, men ellers er jeg desværre kommet lidt ud af rutinen med at fodre dem. Arbejdet kaldte, og jeg var på Fyn. Det er muligvis også derfor de lader vente på sig.
Squashene er for øvrigt ved at være grundigt angrebet af meldug, men jeg gider ikke gøre mere ved det. Det er snart efterår, og de producerer flere squash med meldugblade på, end hvis jeg klipper dem af. Produktionen er gået i stå, hver gang jeg har klippet dem.

IMG_1534.JPG

Men indianerbedet ser nu rigtig fint ud. Set ude fra stien:

IMG_1581.JPG

Næste år skal det undersåes med kløver, inden planterne bliver store. Så bliver lugearbejdet forhåbentlig endnu mindre. Og så skal der jo være nogle butternutsquash, som forhåbentlig dækker jorden endnu bedre end almindelige squash.

Så kom regnen

Jeg var i haven i går aftens. Og blev gennemblødt. Til skindet!
Jeg havde været hos mine forældre på Fyn i en uge, og jeg havde savnet haven, så jeg gad ikke tage hjem. Der var lavendler og krydderurter (fra Fyn), der skulle plantes. Men til sidst fik kulden, myggene og klamheden i underbukserne alligevel bugt med mig.

IMG_1404.JPG

Det viste sig, at være de indledende runder af et skybrud, jeg havde udstået. Der var vand i kælderen i morges, og jeg var selvfølgelig ret spændt på, hvordan haven så ud. I det berømte skybrud i 2011 druknede nærmest alle havernes nyplantede hække. Vist nok fordi dræningen ikke er lavet ordentligt. (Det har naboerne berettet. I år var problemet nærmere, at de små hækplanter døde af tørst). Her til aften vovede jeg mig så ud.

Indgangen til haveforeningen:

IMG_1425.JPG

Haven:

IMG_1467.JPG

Det var faktisk ikke så slemt. Det var mest på havegangen og mellem bedene, der stod vand (altså der hvor jorden er trådt sammen):

IMG_1426.JPG

Ved siden af kålene:

IMG_1429.JPG

Mellem jordbærene:

IMG_1434.JPG

Det må have blæst, for solsikken havde mistet bladene:

IMG_1463.JPG

Og en af majstoppene var knækket. Den fik et bambusstativ.

IMG_1461.JPG

Det værste var næsten, at flere af de store tomater var revnet.

IMG_1452.JPG

Det gør de, når de får sådan et vandchok. De optager simpelthen for meget på en gang, og så kan maveskindet ikke holde. Det hjælper sikkert heller ikke, at de har tørstet i juli. Det er særligt Ukranian Purple der har tendensen, og det er ærgerligt, for de er kæmpe store, og smager vildt godt, hvis de får lov at hænge og blive rigtig godt modne.
Nu har jeg plukket alle dem, der bare havde antydningen af rødt skær, så kan de få lov at ligge og modne færdigt i vindueskarmen. Forhåbentlig uden at sprække. De kan jo i hvert fald ikke optage mere vand, når de har fået kappet jordforbindelsen.

August i haven

Tomathøst

I går spiste jeg en tomatsalat, som er den bedste, jeg nogensinde har spist. Hjemmedyrkede tomater og basilikum. Især tomaterne fra Camilla Plum var lækre. Kødfulde, har jeg lyst til at kalde dem, selvom det lyder forkert om en grøntsag. Men der var virkelig frugtkød på en helt anden måde end de mindre cherrytomater. Og det var lækkert, at der var begge dele. Haven i august er virkelig en belønning. Det er næsten svært at nå at høste og spise det hele.

Majskolberne i indianerbedet begynder også at ligne noget, og de første stangbønner blev plukket i dag.

Majs_Bønner

Kål2

Jeg plantede to rækker (forspirede) kål efter kartoflerne: to spidskål, fire rosenkål og to grønkål. Det er vist ca. tre uger siden, og jeg var lidt bekymret for, om det var for sent, men de vokser overnaturligt stærkt i varmen. En uges tid senere såede jeg en række orientalske bladgrøntsager i mellem dem: Oriental Saladini fra Camilla Plum. Det skulle der være plads til, inden de bliver store. I dag har jeg så luget og undersået det hele med perserkløver, som skal dække jorden og på den måde holde ukrudt væk og jordforbedre på én og samme tid. Det lyder jo smart. Vi får se, om det spirer.

Det hele har stået under fiberdug hele tiden, og bladene er næsten ikke blevet gnavet i, men det er en skam, at man ikke kan gå og kigge på kålenes smukke, grønne nuancer og deres voksagtige, voldsomme blade. Det er virkelig nogle dekorative planter. Egentlig havde jeg besluttet, at jeg ikke gad dyrke kål, fordi de er så udsatte for skadedyr, men jeg blev lokket af at gå og kigge på naboens imponerende kålplanter. I fremtiden vil jeg eksperimentere med at plante dem sammen med camouflageplanter, så de skadedyrene ikke kan finde dem, og menneskene til gengæld kan nyde synet.

Der dukker også mange selvsåede blomster op i haven. Hilsner fra naturen.

Stolte kavalerer:

Stolt kavaler

Mamelukærme: (Den elskede jeg som barn, men den er næsten for meget med sin ublu babylyserød).

Mamelukærme

Solsikke – selvfølgelig:

Solsikke

Jeg læste for øvrigt i dag en god guide til, hvad man kan så nu og høste hen over vinteren.

Indianerbed V

20140729-231243-83563731.jpg

Indianerbedet er blevet virkelig fint. Mere vanding (hveranden dag), flydende gødning to gange om ugen og så selvfølgelig al den varme, vi har haft, har fået majsene til at skyde i vejret. De er lidt forskellig højde, men de højeste er i hvert fald halvanden meter. De er altså næsten vokset en meter på ti dage. (Jeg har været nødt til at skalpere squashene temmelig kraftigt pga. meldug-angreb. Jeg håber, det kan holdes nede. De producerer i hvert fald lystigt). Og blomsten øverst er sprunget ud. Det er vist nok hanblomsten, der skal bestøve kolberne.

20140730-144234-52954464.jpg

20140729-231641-83801410.jpg

Og stangbønnerne er også begyndt at sno sig så fint. De to højeste er nået helt op til toppen af bambusstativet. Gad vide om de tager turen ned igen…

20140729-231845-83925364.jpg

Nu glæder jeg mig bare til at se de første kolber.

Her er links til et par andre forsøg med indianerbede: “Mit indianerbed” og “Indianerbed set i Californien“.

Næste år skal jeg prøve igen med flere forskellige planter i bunden, fx butternutsquash og agurk – og flere solsikker i mellem det hele. Det kunne være flot.

Majs – Indianerbed IIII

20140719-124536-45936758.jpg

Jeg har fundet ud af, at majsenes fine, lysegrønne farve nok betyder, at de mangler kvælstof – æij! Jeg synes også, det gik alt for langsomt. Hvordan skal de nå at blive halvanden meter høje og sætte 4 kolber? Hvis jeg er heldig, får de nok én hver. Så blev man så klog… Måske burde jeg også have vandet dem mere, mens det var så tørt.

Nå, men jeg lavede noget research på nettet og fandt ud af, at majs sætter sideskud og skal hyppes, så jeg brækkede det, der lignede små, ekstra majs helt nede ved jordoverfladen, af og hyppede noget meget næringsrig jord op omkring roden. Og så vander jeg dem mere nu – ca. hver anden dag, men jeg synes ikke, det gør nogen synlig forskel endnu. Men ellers ser indianerbedet altså ret fint ud. Nå ja, jeg giver dem også flydende gødning ca. en gang om ugen (tror faktisk jeg sætter frekvensen op, men samtidig er kvælstof ikke godt for squashenes meldug… måske er det i virkeligheden squashene, der kvæler majsene, de blev jo plantet i forkert rækkefølge…), men næste år skal der nok bare graves meget mere kompost ned i jorden, inden de bliver plantet.

Bønnerne er begyndt at komme op – 3 i den ene firkant, 6 i den anden, fordi jeg i min utålmodighed, lagde bønner i jorden af flere omgange. Men den ene bønne har fået spist sin top af et dyr, der også efterlod en masse små lorte, og en del kom altså aldrig op, så min konklusion er, at det er udmærket at være rundhåndet med frøene. De har fået bambustipier at vokse op af, for det går jo aaaaalt for langsomt med de majs.

20140719-125729-46649185.jpg