Succeser og fiaskoer i 2014

Jeg gik i stå med bloggen i efteråret. Jeg var udenlands hele oktober, og i november fik jeg andre ting at tænke på, men jeg har haft et par indlæg i tankerne, blandt andet en status over min første sæson.

Succeser
Hvad var succeserne? De ubetingede succeser var bønner, ærter, salat, grønkål og blomster. Og jordbær! Men de var der i forvejen – og er flerårige – så de gælder på en måde ikke rigtig. Men de producerede godt nok mange bær med mange lækre jordbærretter til følge. Men ærter, bønner og salat skal jeg klart have igen næste år. Måske grønkål, hvis vi gider spise det. Det er lidt sådan en plante, jeg har dyrket, fordi jeg ved, den er sund (og smuk!), men jeg er ikke så god til at spise den.
En anden virkelig succes var selvfølgelig squashene. Selvom de gik meldug. Næste år skal jeg kun have to squashplanter, men til gengæld et par græskarplanter.

Se hvordan det gik med forsøget med kæmpegræskaret plantet sidst i august. Et lille bitte græskar nåede den at producere. Så kan man lære det. Der er en grund til, at Camilla Plum siger, de har brug for en lang vækstsæson.

Kæmpegræskar

Kæmpegræskaret blev først sået i august, men fordi efteråret var så varmt, havde det altså nået at lave det her lille bitte græskar i november.

Tomaterne var også en succes. De producerede meget, og de smagte godt! Det var bare ærgerligt, at de sprak efter det store regnskyl. Men Rosada-planten var virkelig produktiv. Den havde ellers en krise midt på sæsonen. Jeg havde ikke fået spændt den godt nok op, så stænglen var ved at knække helt nede ved jorden. Katastrofe! Men jeg fik det afværget ved at mulde noget god, næringsrig jord op om stænglen, helt op over knækket (tomater kan lave rødder op langs stilken ligesom kartofler), og det var den altså vild med. Den fik virkelig et skud power og begyndte at producere helt vildt, og det sjove var, at jeg ellers ikke havde synes, den lavede særligt smagfulde tomater i begyndelsen af sæsonen – den var den tidligste – men i løbet af august kom der virkelig smæk på smagen.

IMG_1901-001

“Rosada”, lidt anonym i smagen først på sæsonen. Vildt lækker og storproducerende i august. Det er et godt trick at mulde jord op om stænglen i løbet af sæsonen, så planten får nye power.

Moderate succeser var rødbeder. Jeg tror, jeg skal have en anden sort til næste år.  Nogen der bliver større, så de bedre kan bruges til at sylte – for det er egentlig sådan, jeg bedst kan lide rødbeder. Jeg ville ønske, jeg var sådan en der elskede rødbedesalat, men det gør jeg faktisk ikke. Andre moderate succeser? Jo det var måske også spidskålen. Den ene modnede fint, blev dog ikke så fast i det, som dem i supermarkedet, men den anden rådnede. Fennikel sået sidst i august var også en moderat succes. De blev ikke så store, og der er et eller andet dyr, som gufler toppene, men vi høstede da nogle forleden.

Fiaskoer
Majsene, hvordan gik det med dem? Ak, ak, de blev altså aldrig modne. Måske har de manglet næring, måske også vand pga. tørken i juli. Jeg ved det ikke. Rigtig mange af dem blev ved med at være små og blege, og nu er de gået i forrådnelse. Hm, det var altså ikke en helt nem afgrøde. Jeg ved ikke, om jeg gider dem til næste år. Men her er et billede af den eneste flerfarvede, der nåede at modne (men som ikke smagte af noget særligt). Og det var jo farverne, jeg havde set sådan frem til.

Flerfarvet majs

Rosenkålen, hvordan gik det med den? Tja, den har rådyrene på fælleden spist. Den blev heller aldrig rigtig “færdig”. Hovederne blev ved med at være meget små, så den har nok også haft en lidt for kort vækstsæson. Måske har den også manglet gødning. Det var jo et eksperiment, for den blev først plantet i slutningen af juli, men var dog forspiret.

Rosenkål

De små rosenkål blev aldrig rigtig ordentlig faste hoveder, og nu har rådyrene ædt dem. Men smuk var den med sine lilla stængler.

Broccolien er også interessant. Den blev jo virkelig plantet sent, helt henne i august (dog forspiret), men den nåede at blive en ganske pæn plante i løbet af september. Ifølge Camilla Plum skal den først lave broccolibuketter det følgende forår – altså nu, men rådyrene har ædt den. Rub og stub. Man kan dårligt få øje på den stilk, der engang var. Men i september så den sådan ud:

Broccoli

Da jeg kom hjem i november, var det vådt og koldt, men jeg fik lige nøjagtig taget mig sammen til at klippe majsene ned, fjerne squashenes meldugblade, så de ikke spreder sygdom i år og fordele noget hestemøg i bedene. Lugning blev der ikke noget af. Det hævner sig i år, men der ryger kartofler i en stor del af bedene, så det går an. Haven, som jeg forlod den i november:

Efterår

Advertisements

Indianerbed VI

Majsene lader godt nok vente på sig. Jeg har ikke høstet en eneste kolbe endnu, men en enkelt er lige på trapperne. Håret i toppen af kolben skal være vissent, de skal holde op med at være spidse og få en mere rundet top, og der skal komme mælket saft ud af kernerne, når man stikker en negl i dem. Så er de klar. Det holder jeg så øje med nærmest dagligt, men de er der altså ikke endnu, og nogle af kolberne ser også bare for mærkelige ud.
Se fx den her. Skal en majskolbe være så lang?

IMG_1620.JPG

Og her ser det ud som om, der vokser tre kolber ud fra det samme sted:

IMG_1614.JPG

Det her er den mest normalt udseende kolbe og den mest høstklare til dato. Den må da snart være der.

IMG_1530.JPG

De fik flydende gødning i dag, men ellers er jeg desværre kommet lidt ud af rutinen med at fodre dem. Arbejdet kaldte, og jeg var på Fyn. Det er muligvis også derfor de lader vente på sig.
Squashene er for øvrigt ved at være grundigt angrebet af meldug, men jeg gider ikke gøre mere ved det. Det er snart efterår, og de producerer flere squash med meldugblade på, end hvis jeg klipper dem af. Produktionen er gået i stå, hver gang jeg har klippet dem.

IMG_1534.JPG

Men indianerbedet ser nu rigtig fint ud. Set ude fra stien:

IMG_1581.JPG

Næste år skal det undersåes med kløver, inden planterne bliver store. Så bliver lugearbejdet forhåbentlig endnu mindre. Og så skal der jo være nogle butternutsquash, som forhåbentlig dækker jorden endnu bedre end almindelige squash.

Indianerbed V

20140729-231243-83563731.jpg

Indianerbedet er blevet virkelig fint. Mere vanding (hveranden dag), flydende gødning to gange om ugen og så selvfølgelig al den varme, vi har haft, har fået majsene til at skyde i vejret. De er lidt forskellig højde, men de højeste er i hvert fald halvanden meter. De er altså næsten vokset en meter på ti dage. (Jeg har været nødt til at skalpere squashene temmelig kraftigt pga. meldug-angreb. Jeg håber, det kan holdes nede. De producerer i hvert fald lystigt). Og blomsten øverst er sprunget ud. Det er vist nok hanblomsten, der skal bestøve kolberne.

20140730-144234-52954464.jpg

20140729-231641-83801410.jpg

Og stangbønnerne er også begyndt at sno sig så fint. De to højeste er nået helt op til toppen af bambusstativet. Gad vide om de tager turen ned igen…

20140729-231845-83925364.jpg

Nu glæder jeg mig bare til at se de første kolber.

Her er links til et par andre forsøg med indianerbede: “Mit indianerbed” og “Indianerbed set i Californien“.

Næste år skal jeg prøve igen med flere forskellige planter i bunden, fx butternutsquash og agurk – og flere solsikker i mellem det hele. Det kunne være flot.

Majs – Indianerbed IIII

20140719-124536-45936758.jpg

Jeg har fundet ud af, at majsenes fine, lysegrønne farve nok betyder, at de mangler kvælstof – æij! Jeg synes også, det gik alt for langsomt. Hvordan skal de nå at blive halvanden meter høje og sætte 4 kolber? Hvis jeg er heldig, får de nok én hver. Så blev man så klog… Måske burde jeg også have vandet dem mere, mens det var så tørt.

Nå, men jeg lavede noget research på nettet og fandt ud af, at majs sætter sideskud og skal hyppes, så jeg brækkede det, der lignede små, ekstra majs helt nede ved jordoverfladen, af og hyppede noget meget næringsrig jord op omkring roden. Og så vander jeg dem mere nu – ca. hver anden dag, men jeg synes ikke, det gør nogen synlig forskel endnu. Men ellers ser indianerbedet altså ret fint ud. Nå ja, jeg giver dem også flydende gødning ca. en gang om ugen (tror faktisk jeg sætter frekvensen op, men samtidig er kvælstof ikke godt for squashenes meldug… måske er det i virkeligheden squashene, der kvæler majsene, de blev jo plantet i forkert rækkefølge…), men næste år skal der nok bare graves meget mere kompost ned i jorden, inden de bliver plantet.

Bønnerne er begyndt at komme op – 3 i den ene firkant, 6 i den anden, fordi jeg i min utålmodighed, lagde bønner i jorden af flere omgange. Men den ene bønne har fået spist sin top af et dyr, der også efterlod en masse små lorte, og en del kom altså aldrig op, så min konklusion er, at det er udmærket at være rundhåndet med frøene. De har fået bambustipier at vokse op af, for det går jo aaaaalt for langsomt med de majs.

20140719-125729-46649185.jpg

Indianerbedet III

IMG_1203

IMG_1189

Se! Squashene er blevet gigantiske. Desværre har de fået meldug næsten alle sammen. Små skimlede hvide pletter. Bladene er i forvejen brogede/melerede, men meldugpletterne er også skimlede på bagsiden. Øv! Jeg kan ikke huske, om nogle af dem skulle være resistente, men det ser ikke sådan ud. Jeg klipper de angrebne blade af og har sprøjtet resten med en atamonblanding. Det virker måske, siger plantedoktor. Men kun sprøjte i overskyet vejr, ellers brænder det åbenbart bladene af.

IMG_1190

Majsene begynder også at blive store, især den ene af firkanterne. Den anden bliver nok overskygget lidt for meget af squash og hæk, og den tredje er plantet senere. Der er også kommet nogle bønner op (nederst i billedet), men langt fra alle dem, jeg har lagt i jorden. De skal jo kravle op ad majsene, men jeg er bange for at majsene vokser for langsomt. Hm… så må de jo få en pind.

IMG_1191

De første tomater er blevet røde – hurrahurrahurrahurrahurra! Men nye bekymringer opstår: kartoflerne har fået kartoffelskimmel, og det kan jo smitte tomaterne. Åh, jeg krydser fingre for, at det ikke sker.

IMG_1193