Det vilde look

Jeg var i haven i dag. For første gang i tre uger. Og for første gang siden baby blev født. Det var vildt. Så vildt, at der ikke er andet at gøre end glæde sig over frodigheden:-)

Find en hestebønne:

 Blodkløver og honningurt har fuldstændig overtaget haven – til humlebiernes store fornøjelse. Og de er jo smukke, meeen… også voldsomt store. Jeg havde sået dem i min iver efter at skabe bunddække. Men det er nok et eksempel på bunddække sået for tidligt, så det overhaler de egentlige afgrøder.


Det her er vores krydderurtebed. Jo, der står faktisk både en velvoksen løvstikke og peberrod m.m.

 Her er bedet med de to græskarplanter.

Men ehm… spinaten, som jeg havde tænkt skulle agere bunddække, indtil græskarrene kom ordentlig i gang, var gået i stok. (Ja, så høje bliver de altså). Da jeg hev nogle af dem op, kom begge græskar til syne og frøkenhat og tallerkensmækker, som jeg også havde sået som bunddække. Græskarrene levede! Begge to. Om end de har det noget hårdt i kulden. Men ærterne havde det godt. Juhu! Jeg har nok sået 80 ærter, og der er kommet ca 20 op, men de ser da ud til at blive til noget.

 Faktisk var der kun én tomat og én squashplante, som var døde. Den anden squash havde klaret den. Og nu ligner den ikke én, der giver op.

Og vi høstede de første nye kartofler og spiste dem til aften.

Advertisements

Alt det man ikke når

Alt det man ikke når, når man er gravid. Det bliver nok et tema fremover. At jeg slet, slet, slet ikke når at luge eller passe så meget have, som jeg gerne ville, fordi der kommer en baby. Jeg havde helt klart forestillet mig, at jeg ville få lavet mere i haven, når jeg gik på barsel, og inden babyen kom. Men dels har jeg været helt vildt forkølet i nærmest tre uger, og dels får jeg ondt i lænden efter 10 minutter, så pt ser haven sådan ud. Mega højt græs  og mælkebøtter over det hele. Øj, hvor skal jeg tage mig sammen for at være i zen med det. I baggrunden står en solbærbusk, som har fået flis omkring sig, så forhåbentlig bliver den ikke helt kvalt.

Jeg havde termin for 9 dage siden, så jeg var nødt til at plante squash, græskar og tomater ud alt for tidligt (24. maj). Og så har det oven i købet været en ekstraordinær kold maj. Græskarrene fik fiberdug over sig. Jeg tog den af i dag. Her er det “Cinderella’s Carriage”, et fransk heirloomgræskar fra Renee’s Garden. Frøene købte jeg i USA i efteråret.


Den har nogle mærkelig skjolder på bladene, men jeg håber den overlever. Den har i det mindste en blomst. Værre ser det ud for Butternutsquashen.


Gad vide, hvordan de klarer livet uden fiberdug? Min strategi har været at plante nogle meget konkurrencedygtige planter, der kan holde ukrudtet i skak, når jeg nu ikke selv kan i år, men det kræver lissom, at de overlever. Ud fra samme devise har jeg sat en squash i hver sit højbed. Men se, hvor hårde de sidste to uger har været for dem:



Well, den ene har da stadig et blad. Tomaterne har klaret det lidt bedre, om end de er meget små. Jeg fik forspiret dem i noget alt for kompakt, leret jord, så de var små og visne, da de kom ud, og det taget i betragtning, ser de faktisk ok ud. Fire styks har jeg plantet. Det rækker forhåbentlig til sommerens forbrug.

Jeg har også plantet to artiskokker. Den ene har dræbersneglene været i gang med, så den er hullet, men den anden har det fint.

Og så til det, der har det godt: løgene. Jeg havde ikke løg sidste år, men det er da et hit. Skalotteløgene står så fint – de laver sjove klynger. Altså mange løg for hvert løg, jeg satte.

Rødbederne – dem der er kommet op og ikke blevet spist – begynder også at ligne noget. Bulls Blood hedder de. Flot farve.

Kartoflerne står også virkelig flot. De har nok godt kunne lide al den regn i maj.

Noget af det, jeg håber på, vi får mere ud af i år, er bærbuskene. Særligt stikkelsbærrene. De står allerede med mange bær.

Hvis de ellers kan få lys og luft for græsset. Ja, det er stikkelsbærbusken, der er inde bagved. Zen, zen, zen…

Nå, men fordelen ved ikke at luge, er, at der også dukker fine, selvsåede blomster op midt i den ikke eksisterende hæk. Er det en akeleje?

Og nå ja, den skravlede bronzefennikel fra sidste år dukkede også overraskende nok op i år.

Vi får se, hvornår jeg igen kommer i haven, og hvad der lever til den tid.

 

Indianerbed VI

Majsene lader godt nok vente på sig. Jeg har ikke høstet en eneste kolbe endnu, men en enkelt er lige på trapperne. Håret i toppen af kolben skal være vissent, de skal holde op med at være spidse og få en mere rundet top, og der skal komme mælket saft ud af kernerne, når man stikker en negl i dem. Så er de klar. Det holder jeg så øje med nærmest dagligt, men de er der altså ikke endnu, og nogle af kolberne ser også bare for mærkelige ud.
Se fx den her. Skal en majskolbe være så lang?

IMG_1620.JPG

Og her ser det ud som om, der vokser tre kolber ud fra det samme sted:

IMG_1614.JPG

Det her er den mest normalt udseende kolbe og den mest høstklare til dato. Den må da snart være der.

IMG_1530.JPG

De fik flydende gødning i dag, men ellers er jeg desværre kommet lidt ud af rutinen med at fodre dem. Arbejdet kaldte, og jeg var på Fyn. Det er muligvis også derfor de lader vente på sig.
Squashene er for øvrigt ved at være grundigt angrebet af meldug, men jeg gider ikke gøre mere ved det. Det er snart efterår, og de producerer flere squash med meldugblade på, end hvis jeg klipper dem af. Produktionen er gået i stå, hver gang jeg har klippet dem.

IMG_1534.JPG

Men indianerbedet ser nu rigtig fint ud. Set ude fra stien:

IMG_1581.JPG

Næste år skal det undersåes med kløver, inden planterne bliver store. Så bliver lugearbejdet forhåbentlig endnu mindre. Og så skal der jo være nogle butternutsquash, som forhåbentlig dækker jorden endnu bedre end almindelige squash.

Indianerbed V

20140729-231243-83563731.jpg

Indianerbedet er blevet virkelig fint. Mere vanding (hveranden dag), flydende gødning to gange om ugen og så selvfølgelig al den varme, vi har haft, har fået majsene til at skyde i vejret. De er lidt forskellig højde, men de højeste er i hvert fald halvanden meter. De er altså næsten vokset en meter på ti dage. (Jeg har været nødt til at skalpere squashene temmelig kraftigt pga. meldug-angreb. Jeg håber, det kan holdes nede. De producerer i hvert fald lystigt). Og blomsten øverst er sprunget ud. Det er vist nok hanblomsten, der skal bestøve kolberne.

20140730-144234-52954464.jpg

20140729-231641-83801410.jpg

Og stangbønnerne er også begyndt at sno sig så fint. De to højeste er nået helt op til toppen af bambusstativet. Gad vide om de tager turen ned igen…

20140729-231845-83925364.jpg

Nu glæder jeg mig bare til at se de første kolber.

Her er links til et par andre forsøg med indianerbede: “Mit indianerbed” og “Indianerbed set i Californien“.

Næste år skal jeg prøve igen med flere forskellige planter i bunden, fx butternutsquash og agurk – og flere solsikker i mellem det hele. Det kunne være flot.

Majs – Indianerbed IIII

20140719-124536-45936758.jpg

Jeg har fundet ud af, at majsenes fine, lysegrønne farve nok betyder, at de mangler kvælstof – æij! Jeg synes også, det gik alt for langsomt. Hvordan skal de nå at blive halvanden meter høje og sætte 4 kolber? Hvis jeg er heldig, får de nok én hver. Så blev man så klog… Måske burde jeg også have vandet dem mere, mens det var så tørt.

Nå, men jeg lavede noget research på nettet og fandt ud af, at majs sætter sideskud og skal hyppes, så jeg brækkede det, der lignede små, ekstra majs helt nede ved jordoverfladen, af og hyppede noget meget næringsrig jord op omkring roden. Og så vander jeg dem mere nu – ca. hver anden dag, men jeg synes ikke, det gør nogen synlig forskel endnu. Men ellers ser indianerbedet altså ret fint ud. Nå ja, jeg giver dem også flydende gødning ca. en gang om ugen (tror faktisk jeg sætter frekvensen op, men samtidig er kvælstof ikke godt for squashenes meldug… måske er det i virkeligheden squashene, der kvæler majsene, de blev jo plantet i forkert rækkefølge…), men næste år skal der nok bare graves meget mere kompost ned i jorden, inden de bliver plantet.

Bønnerne er begyndt at komme op – 3 i den ene firkant, 6 i den anden, fordi jeg i min utålmodighed, lagde bønner i jorden af flere omgange. Men den ene bønne har fået spist sin top af et dyr, der også efterlod en masse små lorte, og en del kom altså aldrig op, så min konklusion er, at det er udmærket at være rundhåndet med frøene. De har fået bambustipier at vokse op af, for det går jo aaaaalt for langsomt med de majs.

20140719-125729-46649185.jpg

Indianerbedet III

IMG_1203

IMG_1189

Se! Squashene er blevet gigantiske. Desværre har de fået meldug næsten alle sammen. Små skimlede hvide pletter. Bladene er i forvejen brogede/melerede, men meldugpletterne er også skimlede på bagsiden. Øv! Jeg kan ikke huske, om nogle af dem skulle være resistente, men det ser ikke sådan ud. Jeg klipper de angrebne blade af og har sprøjtet resten med en atamonblanding. Det virker måske, siger plantedoktor. Men kun sprøjte i overskyet vejr, ellers brænder det åbenbart bladene af.

IMG_1190

Majsene begynder også at blive store, især den ene af firkanterne. Den anden bliver nok overskygget lidt for meget af squash og hæk, og den tredje er plantet senere. Der er også kommet nogle bønner op (nederst i billedet), men langt fra alle dem, jeg har lagt i jorden. De skal jo kravle op ad majsene, men jeg er bange for at majsene vokser for langsomt. Hm… så må de jo få en pind.

IMG_1191

De første tomater er blevet røde – hurrahurrahurrahurrahurra! Men nye bekymringer opstår: kartoflerne har fået kartoffelskimmel, og det kan jo smitte tomaterne. Åh, jeg krydser fingre for, at det ikke sker.

IMG_1193

Indianerbedet

Det første jeg plantede – eller tog hul på at plante – var indianerbedet. Squash, majs og bønner sammen. Også kendt som De Tre Søstre. Bønnerne skal vokse op ad majsene og støtte dem, samtidig med at bønnerne selv bliver støttet, og squash i bunden til at holde ukrudt væk og holde på fugten i jorden. Jeg brugte målene fra Renee’s Garden og omregnede til metersystemet her.

Der findes i følge internettet en indiansk legende om de tre søstre: The Iroquios Legend, og Amerikas indianere skulle angiveligt have dyrket de tre søstre sammen, fordi det er bæredygtigt og dækker et bredt næringsspektrum. Proteiner og kulhydrater kan jeg da i hvert fald tælle.

Three sisters1

(Fra: http://www.flusterbuster.com/2013/03/gardens-3-sisters.html)

Jeg ved ikke, om det passer. Jeg vil bare gerne have, at planterne trives så godt som muligt og blandt andet ikke får skadedyr, og tænk hvis der ender sådan her:

Three sisters

(Fra: http://www.permacultureguild.org/.)

Og fordi jeg i min utålmodighed havde været på planteskole (Grennessminde) i april og nu havde alt for store squashplanter stående i vindueskarmen, startede jeg med at plante dem (19. maj). Det er ikke helt i tråd med Renee’s instruktioner.

IMG_0875

Pindene er markeringer til majsene. De skal stå i en firkant med kun 15 centimeters mellemrum, så de kan bestøve hinanden. Det gør de åbenbart med de der lange år, der sider i toppen af majskolberne. Majsfirkanterne er til gengæld helt efter Renee’s instrukser. Majs er af græsfamilien – al den nye viden. Jeg håber ikke, squashene kvæler majs og bønner, inden de når at komme op. Majsene skal først plantes i juni. De skal have meget varme for at spire. 14 graders jordtemperatur, siger bl.a. Camilla Plum. Og bønner skal også have varme.

Bedet består af 4 squashplanter og 4 majsfirkanter (som senere er skrumpet til tre – jeg er lidt bange for at tage livet af ribsbusken i hjørnet) med fire majsplanter i hver. I hver majsfirkant skal der plantes 4 bønner.

IMG_0878

Det var (ifølge bøgerne) lidt tidligt at plante squashene ud, men det har været et varmt forår, og jeg lagde jorddække rundt om planterne. Jeg tænkte, at det ville holde på varmen. Siden har jeg læst mig til, at man først skal jorddække, når jorden er varmere, men det har nu virket. Alle planterne lever indtil videre fint.